Hop til Indhold
    Print Print   Sitemap Sitemap  

Vikar for døvekonsulent søges

Vikar for døvekonsulent søges til konsulentordningen i København
 

En af vore døvekonsulenter indgår i 2012 og 2013 i et satspuljeprojekt vedr. døve og arbejdsmarkedet, derfor har vi en ledig vikarstilling som døvekonsulent i København på 25 timer ugentlig. Timeantallet kan evt. udvides til 30 timer ugentligt. Vikariatet ønskes besat snarest.

 

Døvekonsulenternes arbejdsområde er generel rådgivning til voksne døve vedrørende uddannelse, arbejde, familieforhold og andet – samarbejde med og rådgivning til kommuner, uddannelsessteder, arbejdspladser og andre vedrørende døves forhold.

 

Døvekonsulenten vil indgå i kontorets team af konsulenter.

 

Konsulentområdet København dækker Danmark øst for Storebælt.


Vi forventer, at du:

  • er socialrådgiver/socialformidler eller har en lignende relevant uddannelse
  • har viden om sociallovgivning og arbejdsmarkedslovgivning
  • har erfaring indenfor handicapområdet
  • er fleksibel og god til at samarbejde
  • har gode formidlingsevner både mundtlige og skriftlige
  • kan dansk tegnsprog


Vi tilbyder:

  • et spændende, selvstændigt og varierende arbejde sammen med engagerede kolleger
  • løn iht. virksomhedsoverenskomst med DS og SL, lønramme 41.

Ansøgning bilagt uddannelsespapirer og oplysninger om tidligere beskæftigelse sendes elektronisk til:
 

kobenhavn@cfd.dk eller
 

Center for Døve
Jagtvej 223, 1.
2100 København Ø.
 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Grete Jensen 4439 1350.