Hop til Indhold
    Print Print   Sitemap Sitemap  
Info

 

Kompetencecentret arrangerer kurser, temadage og andre kompetenceudviklende aktiviteter på Center for Døve.

Kurser

Se denne side på tegnsprog.

Center for Døve tilbyder kurser på en række forskellige områder, både for egne og for eksterne deltagere.

 

Arbejdet med døve og døvblinde mennesker, herunder personer med yderligere funktionsnedsættelser, kan være meget komplekst.

 

Det kræver høj specialisering at sikre bedst mulig mestrings- og funktionsevne samt selvstændighed og socialt liv for Center for Døves brugere.

 

Center for Døve tilbyder derfor en række kompetenceudviklende kurser til sine medarbejdere. På en del af vores kurser er eksterne deltagere – fx pårørende eller professionelle udenfor Center for Døve –  også meget velkomne. Der kan også bestilles særligt tilrettelagte undervisningsforløb.

 

Høj tegnsprogskompetence er afgørende

Langt de fleste brugere af Center for Døves tilbud kommunikerer vha. tegnsprog. En høj tegnsprogskompetence hos medarbejderne er således afgørende for tilbuddenes kvalitet. Den modulopbyggede tegnsprogsuddannelse er derfor en de centrale kursusaktiviteter.

 

Tegnsprogskurserne har også deltagere fra andre organisationer på døve og døvblindeområdet. Det kan enten være på et af de 11 ordinære niveauer, eller på individuelle forløb, som er særligt målrettet den enkelte arbejdsplads’ eller institutions ønsker.

 

Andre typer kompetenceudvikling

Udover tegnsprogskurser arrangerer Center for Døve andre typer af kompetenceudvikling, som fx:

  • Faglige temadage om bl.a. genetik og døvhedssyndromer
     
  • Kursus i retstolkning
     
  • Kursus i neuropædagogik
     
  • Kursus i audiologi
     

Du kan holde dig orienteret om Center for Døves eksterne kursustilbud her på hjemmesiden.