Hop til Indhold
    Print Print   Sitemap Sitemap  

Det Sociale Tolkeprojekt

Tandlægebesøg var bare en af de situationer, hvor døve igennem Det Sociale Tolkeprojekt kunne få den nødvendige tolkebistand.

Det Sociale Tolkeprojekt blev oprettet for at skabe et tilbud om tolkning på områder, hvor der ellers ikke var offentligt betalt tolkebistand.

 

Projektet løb fra august 2000 til udgangen af 2009 som et tilbud til døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede.

 

Gennem Det Sociale Tolkeprojekt kunne man få tolk i situationer som bl.a.:

  • besøg hos læge, tandlæge, psykolog
     
  • familiefester
     
  • møder i handicaporganisationer
     
  • køreskoleundervisning
     
  • teaterforestillinger
     
  • gudstjenester
     

Center for Døve tilbyder tolkning i sociale situationer

Tolkeprojektet blev finansieret af Socialministeriets satspulje og var organisatorisk forankret på Center for Døve. Projektleder var Anette Gramstrup, Center for Døve.

 

Det er stadig muligt at få tolkning i sociale situationer. Formidling af socialtolkning overgik fra 2010 til Den Nationale Tolkemyndighed.