![]() |
Hop til Indhold
Information fra hjemmevejlederne
Hjemmevejledernes tilbud er beskrevet i to foldere rettet mod forskellige målgrupper.
Årsberetning og ydelseskatalog
Du kan læse mere om rådgivningsydelserne i konsulenternes årsberetning og ydelseskatalog.
Hjemmevejlederne yder bistand om døves vilkår til andre fagfolk i kontakt med disse borgere.
Center for Døves hjemmevejledere tilbyder intensiv socialpædagogisk støtte i eget hjem til unge og voksne døve og svært hørehæmmede (herunder CI-brugere).
Tilbuddet retter sig mod unge med svært høretab, som forlader skolesystemet og har behov for støtte i forbindelse med etablering af bolig. Desuden er det et tilbud til andre voksne med høretab som på grund af andre vanskeligheder har behov for støtte for at kunne klare sig i egen bolig.
Lovgrundlaget for tilbuddet om hjemmevejledning er Servicelovens §85.
Specialviden og tegnsprogskompetenceCenter for Døves hjemmevejledere har en pædagogisk grunduddannelse og en bred viden og erfaring inden for voksendøveområdet. Hjemmevejlederne tilbydes desuden supplerende efteruddannelse inden for det psykologfaglige eller socialfaglige område, fx diplomuddannelser.
Hjemmevejlederne behersker tegnsprog på højt niveau og modtager efter behov yderligere undervisning på Center for Døves tegnsprogsuddannelse. Vejlederne er således i stand til at kommunikere direkte med de døve borgere, de er i kontakt med.
Du kan downloade faktaark om døvhed (pdf) og pjecer, der beskriver hjemmevejledernes tilbud om støtte i eget hjem for mere information.
Syv hjemmevejledere på fem regionale kontorerDer er i dag ansat syv hjemmevejledere ved de fem regionale kontorer i Aalborg, Aarhus, Fredericia, Odense og København. Kontakt nærmeste kontor, hvis du har behov for yderligere information.
Hjemmevejlederne er en del af Center for Døves landsdækkende rådgiverteam. Center for Døve råder desuden over døvekonsulenter, døvblindekonsulenter, familiekonsulenter, ældrevejleder og døvepsykologer.
|
|
||||||||
![]() |
![]() |