Hop til Indhold
    Print Print   Sitemap Sitemap  
Projektrapport

 

Nedenfor kan du downloade rapporten fra brugertilfredsheds-
undersøgelsen på CfD 2011:

 

 

 

Download

Brugerne har ordet

 

  

Du kan også læse rapporten som online-udgivelse på siden med udgivelser

Hverdagen i Unohuset

Beboerne i Unohuset træner praktiske gøremål. Det gælder både husholdning og personlig hygiejne.

Målet med hverdagens aktiviteter i Unohuset er skabe størst mulig livskvalitet for det enkelte menneske.

 

Det er vigtigt for alle beboere i Unohuset, at deres hverdag har en fast tilbagevendende struktur. Det gør deres liv med autisme lettere.

 

Alle beboere planlægger sammen med medarbejderne strukturen af deres hverdag. Flere af beboerne benytter sig af et af Center for Døves dagtilbud i Gladsaxe.

 

Beboerne deltager i hverdagens praktiske gøremål

Hverdagen i Unohuset består af dagligdags aktiviteter, bl.a. indkøb, madlavning, tøjvask, og rengøring. Ved at deltage i hverdagens daglige gøremål får beboerne trænet almindelige praktiske færdigheder.

 

Hver uge holdes beboermøder, hvor den kommende uge planlægges. Her får beboerne valgmuligheder mellem forskellige aktiviteter, der er tilpasset den enkeltes behov og forudsætninger. Beboerne har naturligvis også deres egne individuelle fritidsbeskæftigelser.

 

Aktiviteter uden for huset

En fast aktivitet for beboerne er motion. Det kan være løb, svømning, ridning, cykling og gåture. Beboerne tager jævnligt på gå- og cykelture i nærområdet. Nogle beboere kan færdes på egen hånd, andre har behov for følgeskab til alle aktiviteter, der foregår uden for huset.

 

Beboerne kommer desuden også jævnligt på ferieture af forskellig karakter, fx vandreture, ski, storby- og badeferie.

 

Medarbejdere, beboere og forældre arbejder tæt sammen

I hverdagen har medarbejderne et godt og tæt samarbejde med de pårørende. Beboere, pårørende og medarbejdere holder fx årligt et fælles møde med udflugt.

 

Unohusets medarbejdere ledsager også beboerne ved hjemrejse til familie, når der er brug for det.