Administrativ medarbejder - Valby

Er du nysgerrig og selvstændig? Er du hurtig til at sætte dig ind i opgaver? Og kan du lide at havde kontakt med mange mennesker?  Så kunne vores ledige stilling som administrativ medarbejder meget vel være noget for dig. 

Stillingen er på 30 timer ugentligt, med placering på CFD Rådgivnings kontor i Valby. Stillingen ønskes besat pr. 1.marts 2020 eller hurtigst muligt derefter.

I CFD Rådgivning arbejder vi med specialiserede rådgivningsydelser indenfor tre fagområder: døveområdet herunder borgere med høretab, døvblindeområdet samt familieområdet.

Du vil blive en del af vores kontor i Valby, hvor samarbejde, engagement og fleksibilitet præger hverdagen, og hvor du blandt andet tager telefoner, betjener tegnsprogede døve borgere, taler med samarbejdspartnere og yder støtte til de forskellige konsulentområder med dine administrative kvalifikationer. 

Du bliver ansvarlig for følgende opgaver:

  • Betaling af regninger i vores økonomisystem
  • Indkøb af diverse kontormaterialer
  • Korrekturlæsning
  • Kursusadministration

samt mange forskelligartede – store og små  ad hoc opgaver, som kan lande på dit bord i løbet af en dag. Det kan være udtræk af data fra vores journalsystem, udfærdige skabeloner til ansøgninger, mailudsendelse.  

Som administrativ medarbejder bliver du en del af en større gruppe administrative medarbejdere, der arbejder på vores kontorer rundt omkring i landet. Derfor kan du, i mindre omfang, skulle arbejde på et af vores andre kontorer. Du vil også indgå i samarbejde med andre medarbejdere på tværs af hele CFD. 

Hos os får du

  • en grundig introduktion til dine opgaver
  • et spændende og varieret arbejde sammen med engagerede kolleger
  • CFD’s tegnsprogsuddannelse samt muligheder for kompetenceudvikling
  • løn i henhold til overenskomst med HK.

Vi forestiller os, at du

  • har en relevant administrativ uddannelse og gerne længere praktisk erfaring
  • er vant til at arbejde med MS Office, især Word, Excel og Outlook
  • har kendskab til regnskabsopgaver i ibistic
  • er god til at samarbejde samtidig med at du også kan arbejde selvstændigt
  • trives med afvekslende arbejdsdage, med mange bolde i luften 
  • er god til at bevare overblikket og prioritere opgaverne
  • har gåpåmod, et godt humør, er imødekommende og omstillingsparat.

Tegnsprog

Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller kan kommunikere på tegnsprog, men det er ingen betingelse.

Det vigtigste er, at du er indstillet på at lære og bruge tegnsprog, da du vil have kontakt til både døve borgere og kollegaer.

Vil du vide mere?

Faglig leder Anne-Dorte Krogh kan kontaktes på tlf. 44 39 13 50/ 22 88 15 21 eller på adk@cfd.dk. Ansøgning vedhæftet uddannelsespapirer og oplysninger om tidligere beskæftigelse sendes elektronisk til: kobenhavn@cfd.dk.

Ansøgningsfristen er onsdag den 19. februar 2020 kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler afholdes i torsdag den 27. februar på CFD Rådgivnings kontor i Valby, Carl Jacobsens Vej 33, 2500 Valby

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.
Tilmeld dig vores nyhedsmail - Klik her for at tilmelde dig

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --