Daglig leder i autismetilbud

Trives du med at være mellemleder i et socialpædagogisk miljø? Kan du se dig selv som leder af en velfunderet og faglig kompetent medarbejdergruppe? Vil du være en del af et stærkt og fremsynet lederteam? Så har vi måske jobbet til dig.

Fra 1. marts 2019 søger vi en daglig leder til Boligerne Oktobervej – Unohuset. Den gennemsnitlige arbejdstid er på 37 timer om ugen mandag-fredag. 

Om Unohuset 

Unohuset er en del af CFD's sociale tilbud og har et velforankret fagligt miljø. Beboergruppen og medarbejderne har en lang positiv historie sammen – nytænkende initiativer udvikler vi derfor i fællesskab.

Der er 10 beboere i Unohuset, som ligger på Oktobervej 24, 2860 Søborg. De er alle voksne døve tegnsprogsbrugere med autismespektrumforstyrrelse og yderligere funktionsnedsættelser. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i hver enkelt beboer og dennes livsstruktur. Fagligt arbejder vi ud fra en anerkendende og jeg-støttende tilgang. 

Som daglig leder kommer du til at samarbejde med 18 socialpædagoger i Unohuset samtidig med, at du er en del af hele det faglige miljø i Boligerne på Oktobervej. Ledelsesmæssigt kommer du til at arbejde sammen med tre andre daglige ledere fra andre huse, en faglig leder og en virksomhedsleder.

Unohuset var tidligere en selvstændig virksomhed, men siden forsommeren 2017 har det været en organisatorisk del af Boligerne på Oktobervej. Vi arbejder fortsat med rammerne for sammenlægningen. 

Tegnsprog er ikke en forudsætning, men en fordel

Det er en fordel, hvis du kan tegnsprog eller har erfaring med visuel og konkret kommunikation. Hvis du ikke kan tegnsprog, skal du være indstillet på at lære det på CFD's interne tegnsprogsuddannelse – og derefter kaste dig ud i at bruge sproget.

Vi tilbyder dig

  • at være leder i en stor landsdækkende, selvejende organisation
  • en moderne organisation, hvor arbejdsmiljø, MED-struktur, teknologi og udvikling er i fokus
  • en hverdag med spændende faglige udfordringer med stor frihed og påvirkningsmuligheder
  • et stærkt fagligt ledelsesteam og kompetente medarbejdere
  • en unik og dejlig beboergruppe
  • gode faciliteter, som ligger tæt på byen og offentlig transport.

Dine arbejdsopgaver som daglig leder er

  • at skabe fælles forståelse og retning i hverdagen
  • at videreudvikle Unohuset som en del af Boligerne på Oktobervej under hensyntagen til stor medarbejderindflydelse 
  • at indgå i et tæt samarbejde med medarbejdere og beboere samt ledergruppen i Boligerne Oktobervej
  • at udøve tydelig, daglig personaleledelse og ressourcestyring – også når det er vanskeligt
  • at være retningsvisende for den socialpædagogiske udvikling – sammen med dine kollegaer
  • at indgå i strategiudvikling for Unohuset sammen med de øvrige enheder i Boligerne på Oktobervej
  • at samarbejde med sagsbehandlere og andre tværfaglige parter. 

Vi har derfor brug for en daglig leder, der

  • kan tage beslutninger og føre dem ud i livet
  • brænder for daglig personaleledelse, synlighed og nærvær med medarbejderne
  • har uddannelsesmæssige forudsætninger inden for det socialpædagogiske fagområde e.l.
  • gerne må have erfaring med – og viden om autismespektrumforstyrrelse
  • kan kombinere socialpædagogisk faglighed med nærvær i den daglige ledelsesstil
  • har relevant ledelseserfaring, lederuddannelse eller et ønske om dette
  • udviser respekt og forståelse for døves og døvblindes sprog og kultur samt kan tilslutte sig CFD’s vision og mission
  • har erfaring og viden om skriftlig dokumentation
  • kan være en positiv og idéskabende medspiller i den samlede ledergruppe i Boligerne på Oktobervej samt i mellemledernetværket på CFD´s Sociale Tilbud.

Læs mere om Unohuset og læs om Boligerne på Oktobervej

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at aftale et besøg i Unohuset, kan du kontakte virksomhedsleder Vibeke Bjarnarson på mobil 2018 1530 eller mail vb@cfd.dk  Du kan også rekvirere funktionsbeskrivelse og organisationsdiagram hos Vibeke.

Send din ansøgning med cv og andre relevante papirer til vb@cfd.dk senest mandag den 21. januar 2019. Der bliver afholdt samtaler den 24. januar. Der kan forekomme to samtalerunder, i så fald bliver det den 28. januar.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med SL og efter principperne om lokal løndannelse/ Ny Løn.

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Vigtig information, når du søger job på CFD

Tilmeld dig vores nyhedsmail - Klik her for at tilmelde dig

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --