Kontaktperson - Tårnby

På vegne af Tårnby kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en kvinde med kombineret høre- og synsnedsættelse. Kvinden er bosat på et plejecenter.

Der er tale om timelønnet deltidsarbejde. Kvinden er bevilget kontaktperson 6 timer ugentligt, og råder derudover over 200 puljetimer årligt. Puljetimerne kan kvinden benytte ad hoc henover et år, når et behov for ekstra timer opstår. De 6 faste timer fordeles på 2 af ugens hverdage – typisk indenfor tidsrummet kl. 11-15. Puljetimerne kan ligge i dagtimerne på alle ugens dage - derfor er det også vigtigt, at du kan være fleksibel.

Arbejdsopgaverne vil primært foregå i kvindens hjem, men der kan også være tale om ledsagelse til hospitalsbesøg og lignende.
Arbejdet kræver, at du har interesse i at indgå i tæt samspil med et andet menneske, har empati og et ønske om at hjælpe et menneske med dobbelt sansetab. 

Arbejdsopgaverne er følgende:

  • Oplæsning af bøger, breve, blade m.m.
  • Orientering om dagligdagen på plejecentret
  •  Bringe information om hverdags- og samfundsliv 
  • Støtte til at sortere og håndtere personlige papirer, regninger o.lign.
  • Kommunikationsstøtte, beskrive og formidle omgivelserne og være bindeled til omgivelserne i relevante situationer
  • Hjælp til telefonopkald til egen læge, hospital, m.m.
  • Kommunikationsstøtte, beskrivelse og formidle omgivelser samt ledsage ved besøg hos egen læge, hospital, audiologisk afdeling m.m.
  • Ledsage og beskrive og formidle omgivelser ved gåture på plejecentret og i nærområdet.

Oplæring sker ved borgeren selv og gennem instruktion, undervisning og supervision af CFD Rådgivningen. Som kontaktperson vil du således blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage.

Vi forventer af dig som kontaktperson, at du:

  • er moden og robust
  • er stabil og ansvarsbevidst
  • er god til at formidle, og taler et klart og tydeligt dansk
  • er åben for at lære nyt f.eks. at synsbeskrive
  • kan indgå i tæt samspil og samarbejde med kvinden herunder modtage instruktion fra hende.

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen på CFD’s hjemmeside.

Har du spørgsmål kontakt døvblindekonsulent Stine Jensen på stj@cfd.dk eller 4439 1373. 

Send gerne en mail med dit telefonnummer, og du vil blive ringet op hurtigst muligt. Ansøgning og CV skal du sende til samme mailadresse.

Aflønning aftales med Tårnby kommune som er ansættende myndighed.

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Vigtig information, når du søger job på CFD

Tilmeld dig vores nyhedsmail - Klik her for at tilmelde dig

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --