Spring til indhold

Kontaktpersoner til Guldborgsund Kommune

På vegne af Guldborgsund Kommune søger CFD Rådgivning kontaktpersoner til opgaver hos borgere med betydeligt syns- og høretab. Opgaverne er forskellige, men alle borgere har som udgangspunkt brug for ledsagelse, synsbeskrivelse og støtte i forhold til kommunikation med omgivelserne.

Aktuelt er der brug for en kontaktperson til en ældre kvinde bosiddende i Stubbekøbing. Kommunikationen foregår med tydelig og direkte tale, tæt på kvindens øre.

Der er behov for et ugentligt besøg i kvindens hjem, 3 timer en fast eftermiddag. Timerne benyttes til:

  • Kommunikation om løst og fast.
  • Oplæsning af lokalaviser, ugeblade og post.
  • Støtte til telefonopkald.
  • Ledsagelse og synsbeskrivelse på korte ture i kørestol i lokalområdet, når vejr og overskud tillader det.

Derudover har kvinden 40 årlige puljetimer som benyttes ved behov f.eks. ledsagelse til diverse lægebesøg og sociale arrangementer.

Det forventes, at du:

  • er ansvarsbevidst, stabil og pligtopfyldende.
  • har godt humør og er fleksibel og tålmodig
  • kan tale tydeligt og klart

Inden du påbegynder jobbet, skal du gennemgå et e-læringsforløb à ca. 2,5 times varighed. Dette vil give dig en introduktion til arbejdet som kontaktperson. Undervisningen foregår hjemme ved egen computer og aflønnes.

Du vil efterfølgende få kurser, undervisning og supervision ved CFD’s døvblindekonsulenter.

Der er løbende behov for kontaktpersoner, så skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger.

Yderligere information kan fås hos døvblindekonsulent Jeanette Johansen på telefon 44 39 13 50. Din ansøgning skal du sende til Jeanette på mailjej@cfd.dkhurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning