Kontaktperson - Aarhus

Fitness, gåture og kurser er bare nogle af de ting, som en 61-årige mand med syns- og hørenedsættelse har brug for ledsagelse af en kontaktperson til. Måske det er noget for dig?

Borgeren lever trods sin syns- og hørenedsættelse et aktivt liv. Han har brug for at blive ledsaget i forbindelse med sine interesser, som er:

  • fitness
  • gåture 
  • kurser og lignende.

Borgeren har en bevilling på 10 timer om ugen, afhængig af hans planer kan timetallet dog variere fra uge til uge. Du vil i god tid blive orienteret om eventuelle ændringer.

Opgaver og introduktion

Som kontaktperson skal du formidle og beskrive omgivelser og agere øjne og øre, så borgeren kommer sikkert og trygt omkring og kan være deltagende i de arrangementer, som han ønsker.

Det er vigtigt, at du

  • er fleksibel og positiv
  • har lyst til at gå lange ture
  • har humor
  • er indstillet på en fleksibel arbejdstid, da antallet af timer kan variere fra uge til uge, alt efter hans behov. 

Det vil være en fordel, hvis du har kørekort og har bil til rådighed. Du får naturligvis dine kørselsudgifter dækket. 

Som kontaktperson får du et tæt samarbejde med borgeren, og du skal handle ud fra de instruktioner, som han giver dig. 

Derudover vil du blive støttet i dine opgaver af en døvblindekonsulent, som vil give dig løbende sparring og supervision. Du får også mulighed for at mødes med andre kontaktpersoner på kurser.

Kontakt

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte døvblindekonsulent Pia Gylling, CFD Rådgivning, tlf. 44 39 12 74.

Send en skriftlig ansøgning til Pia Gylling inden den 19. februar 2020.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24. februar 2020. Hvis du ikke har hørt fra os senest den 27. februar 2020, er stillingen besat til anden side.

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.
Tilmeld dig vores nyhedsmail - Klik her for at tilmelde dig

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --