Kontaktperson – Assens

På vegne af Assens Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en ældre kvinde med et betydeligt syns- og høretab.

Stillingen er på 30 timer om måneden, fortrinsvis på mandage og onsdage, men timerne aftales i øvrigt med kvinden.

Udover de 30 timer om måneden, kan der bevilliges ekstra timer til kurser/arrangementer, hvor der ligeledes vil være behov for din hjælp.

Der er desuden afsat 25 timer årligt til undervisning og supervision for dig.

En vigtig del af arbejdet som kontaktperson er kommunikationsformidling, ledsagelse og synsbeskrivelse – dvs. beskrivelse af omgivelserne, når I færdes sammen.

Kommunikationen foregår via tydelig og direkte tale. Du skal derfor være en dygtig formidler, som kan afstemme tempo og styrke i talen.

Hvis du ikke kender til ledsagelse eller synsbeskrivelse i forvejen, sørger vi for, at du lærer det.

Opgaverne

Arbejdet udgår fra kvindens hjem, og opgaverne består af

  • ledsagelse på indkøb og spadsereture
  • oplæsning af skriftligt materiale
  • hjælp til betjening af computer
  • ledsagelse til månedligt møde i en interesseorganisation
  • ledsagelse på kurser/arrangementer af op til fem dages varighed.

Det er vigtigt, at du er villig til at lære nyt både gennem instruktion fra kvinden selv og gennem undervisning og supervision fra døvblindekonsulenten (hos CFD Rådgivning i Odense).

Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en yderligere introduktion til arbejdet.

Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for den.

Vi forventer at du

  • taler et tydeligt og klart dansk
  • er ansvarsbevidst og pålidelig
  • er tålmodig og robust
  • er fleksibel angående arbejdstider
  • kan betjene en computer har egen bil og kan anvende den i jobbet (mod kørselsgodtgørelse).

Mere information og ansøgning

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her.

Der er tale om timelønsarbejde, og løn bliver udbetalt af Assens Kommune.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Karin Moreau Andersen på kma@cfd.dk eller tlf. 4439 1200.

Send din ansøgning snarest muligt til kma@cfd.dk.

Hører du ikke fra os senest den 23. april 2021, er stillingen besat til anden side.

OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, såfremt du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --