Kontaktperson – Gentofte

Vi søger en kontaktperson til en ældre kvinde med en kombineret høre- og synsnedsættelse. Hun har brug for hjælp, når hun skal færdes uden for sit hjem, i kommunikationen med andre og i forhold til at modtage information fra omverdenen. Arbejdet vil både foregå i og udenfor kvindens eget hjem. Er du tålmodig, opmærksom, indlevende og professionel? Så hører vi gerne fra dig.  

På vegne af Gentofte Kommune søger vi en kontaktperson tre timer ugentligt til den ældre kvinde.

Timerne ligger som udgangspunkt samlet i tidsrummet 13.00-16.00 mandag, tirsdag eller onsdag – der aftales fast ugedag med kvinden ved ansættelsen. Foruden de tre faste ugentlige timer har hun ekstra timer, som vil blive brugt efter behov bl.a. til ledsagelse til hospital, læge, øjenlæge. Du vil blive varslet i så god tid som muligt i forhold til de ekstra arbejdstider og opgaver. 

Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til opgaven. Oplæringen sker hjemme hos kvinden og gennem instruktion, undervisning og supervision af CFD Rådgivning. Som kontaktperson vil du således blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage.

Opstart så hurtigt som muligt, så send os hellere en ansøgning i dag end i morgen.

Kombineret høre- og synsnedsættelse

Den ældre kvinde har en svær hørenedsættelse og hun har svært ved at skelne ord ad og oplever, at lyde flyder sammen. Det giver problemer med taleforståelsen – både i støjfyldte omgivelser og i rolige omgivelser. Kvindens nedsatte syn gør, at hun ikke kan drage nytte af mundaflæsning, aflæse mimik og kropssprog.

Som kontaktperson er det vigtigt, at du taler klart og tydeligt dansk og er indstillet på at omformulere, når der er behov for det. 

Hun har desuden nedsat gangfunktion og går med rollator. Kombinationen af svært nedsat syn og hørelse gør, at hun er afhængig af ledsagelse udenfor sin bolig, da hun ikke kan orientere sig i sine omgivelser.

Som kontaktperson skal du bl.a.

  • være bindeled i kommunikationen med andre. F.eks. ved koordinering af aftaler over telefoner og når kvinden taler med fagpersoner f.eks. på hospitalet. 
  • formidle information i forhold til skriftligt materiale og under ledsagelse ud af huset fx på småindkøb/gåture/til sociale arrangementer/til hospital. 

Vi forventer, at du

  • er god til at samarbejde
  • har god situationsfornemmelse
  • er stabil, tålmodig og ansvarsbevidst
  • kan lide at formidle
  • taler klart og tydeligt dansk
  • er god til at formulere dig i korte sætninger og omformulere ved behov.

Gentofte Kommune har aftale med DUOS, der står for ansættelse og udbetaling af løn.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte døvblindekonsulent Rikke Norup på rno@cfd.dk eller mobil 2112 9905. Dog ikke i uge 7. Du skal også sende din ansøgning til Rikke Norup

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.
Tilmeld dig vores nyhedsmail - Klik her for at tilmelde dig

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --