KONTAKTPERSON - HILLERØD
CFD Rådgivning søger for Hillerød Kommune en kontaktperson til en kvinde med kombineret høre- og synsnedsættelse. Kvinden er bevilget kontaktperson til ledsagelse og beskrivelse af omgivelserne på indkøb og aktiviteter ud af huset.
Kvinden ønsker en kontaktperson, som hun kan kontakte, når hun har behov for at gøre brug af kontaktpersonordningen. Kontakten vil ske i så god tid som muligt. Arbejdstiden og antallet af timer varierer. Der kan ikke garanteres et minimum antal timer månedligt.
Arbejdet vil primært ligge i dagstimerne på hverdage, men der vil også forekomme arbejde i aftenstimer og weekend. Er du fleksibel i forhold til tilrettelæggelsen af din arbejdstid, er dette job måske noget for dig.
Faste og løbende aktiviteter
Som udgangspunkt ønsker kvinden at bruge kontaktpersonordningen i forbindelse med møder:
1. søndag i måneden fra 16.00-19.00 møde i beboerforening/bebyggelse
1. torsdag i måneden 13.00-16.30 møde i Dansk Blindesamfund
3. tirsdag i måneden fra 14.00-16.00 møde i Dansk Blindesamfund
Dertil kommer ikke fastlagte aktiviteter såsom:
- aktiviteter i beboerforening/bebyggelse
- DR koncerter og koncerter i Klaverfabrikken
- stormøde i Dansk Blindesamfund halvårligt
- deltagelse i særlig begivenheder
Arbejdet kræver, at du er interesseret i at indgå i tæt samspil med et andet menneske, har empati og et ønske om at hjælpe et menneske med dobbelt sansetab. Hvis du ikke kender til ledsagelse eller synsbeskrivelse i forvejen, får du naturligvis oplæring i det.
Vi forestiller os, at du
- er fleksibel med arbejdstider
- er moden og ansvarsbevidst
- er god til at formidle og taler et klart og tydeligt dansk
- er åben for at lære nyt
- kan indgå i tæt samspil og samarbejde med kvinden
Oplæring sker ved borgeren selv og gennem instruktion, undervisning og supervision af CFD Rådgivning. Som kontaktperson vil du således blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage.
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her.
Har du spørgsmål kontakt døvblindekonsulent Rikke Norup Christiansen på mail:
rno@cfd.dk
Ansøgning og CV skal du sende til sammen mailadresse. Hillerød kommune er ansættende myndighed Aflønningen sker efter FOA’s overenskomst løntrin 11.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, såfremt du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt.