Kontaktperson - Holstebro

Er du god til at formidle og synbeskrive, og er du stabil, positiv og frisk? Så er dette job måske noget for dig.

CFD Rådgivning søger for Holstebro Kommune en kontaktperson til en kvinde bosiddende i et botilbud i Holstebro.

Kvinden er blind, har nedsat hørelse og taler dansk.  Arbejdet vil primært være i forbindelse med ledsagelse ud af huset, og drejer sig om to gange to-en-halv time om ugen og 65 timer årligt, hvor timerne aftales efter behov.

Arbejdet vil hovedsageligt ligge på mandage og fredage i eftermiddagstimerne. Derudover vil der være 35 timer årligt i forbindelse med undervisning og supervision.

Arbejdsopgaverne er følgende:

  • Ledsagelse og beskrivelse af omgivelserne i forbindelse med gåture og små udflugter
  • Ledsagelse ved indkøb
  • Ledsagelse til sociale aktiviteter
  • Ledsagelse til fysioterapi.

Vi forventer, at du:

  • er frisk og positiv
  • er god til at formidle og synsbeskrive
  • er villig til at modtage instruktion fra kvinden, og supervision fra døvblindekonsulenten
  • er stabil
  • har en god situationsfornemmelse.

Det vil være en fordel, at du har kørekort.

Læs mere om døvblindhed og om kontaktpersonordningen her.

Du vil blive indplaceret på løntrin 11, og timelønnen er ca. 120 kr.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Connie Møller på com@cfd.dk eller 4439 1250.

Send din ansøgning senest den 30. august 2019 kl. 12 til aarhus@cfd.dk.

OBS: Skriv venligst i din ansøgning, hvordan du blev opmærksom på stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler den 4. september. Hvis du ikke har modtaget indkaldelse til samtale inden denne dato, er stillingen besat til anden side.

Vi har løbende brug for kontaktpersoner, og du må meget gerne angive i din ansøgning, om vi må gemme din ansøgning elektronisk og kontakte dig i forbindelse med eventuelle fremtidige kontaktpersonjob i området.

 

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Vigtig information, når du søger job på CFD

Tilmeld dig vores nyhedsmail - Klik her for at tilmelde dig

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --