TEGNSPROGET KONTAKTPERSON – KALUNDBORG

På vegne af Kalundborg Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til yngre kvinde i Kalundborg, som er døv og har et synstab. Kvinden kommunikerer på tegnsprog. 

Der er tale om timelønnet arbejde. Det omfatter fire timer om ugen samt 100 puljetimer årligt, som kvinden kan anvende ad hoc til forskellige aktiviteter. 

En vigtig del af arbejdet er at støtte kvinden i forbindelse med kommunikation, at beskrive omgivelserne og at ledsage.

Arbejdsopgaverne

Opgaverne er både i og udenfor hjemmet og består blandt andet af følgende:

  • Støtte til at forstå og besvare elektronisk post, brev, mails og lignende
  • Støtte til telefonopkald
  • Synsbeskrivelse og støtte ved sortering/gennemgang af tøj og diverse ting i hjemmet
  • Ledsagelse og synsbeskrivelse ifm. indkøb og cafebesøg. 
  • Ledsagelse, formidling og synsbeskrivelse ifm. møder fx i lokalområdet eller i Kbh.
  • Ledsagelse, formidling og synsbeskrivelse ved udflugter til andre større byer, Ikea, kulturelle aktiviteter og lignende arrangementer. 

Oplæring sker ved kvinden selv og ved instruktion, undervisning og supervision af CFD’s døvblindekonsulenter. Som kontaktperson vil du således også blive inviteret til at deltage i lønnede kursus- og temadage.

Vi forventer af dig som kontaktperson, at du

  • kan kommunikere på tegnsprog 
  • kan være både professionel og personlig, uden at blive privat
  • er ansvarsbevidst, moden og tålmodig
  • har empati og en god situationsfornemmelse
  • er god til at samarbejde
  • er villig til at lære nyt.

Det er en stor fordel, hvis du bor i lokalområdet og er vant til at transportere dig rundt såvel i bil som med offentlig transport. 

Opstart: 1. oktober 2020.

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. 

Har du spørgsmål, kan du kontakte døvblindekonsulent: Maria Clauding på mc@cfd.dk eller SMS 4119 8679. Aflønning aftales med Kalundborg Kommune, som er ansættende myndighed. Send ansøgning og CV til mc@cfd.dk så snart som muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Skriv gerne i ansøgningen, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får stillingen, så vi kan kontakte dig, såfremt vi har en ledig stilling på et senere tidspunkt.

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --