Spring til indhold

KONTAKTPERSON KORSØR

CFD Rådgivning søger for Slagelse Kommune en kontaktperson til en aktiv og livlig kvinde, som er stærkt svagtseende og har et middelsvært høretab.

Hun kommunikerer på dansk  – du skal blot tale direkte og tydeligt.

Der er tale om et lille deltidsjob ikke langt fra Korsør, og arbejdstiden og antallet af timer varierer. Er du arbejdsfri eller kan du på anden måde tilrette din tid fleksibelt, så er dette måske noget for dig.

Opgaverne

Arbejdsopgaverne består i at ledsage, beskrive omgivelserne (synsbeskrive) og støtte ved kommunikation i forbindelse med for eksempel

  • aktiviteter omkring kvindens søn
  • møder og kulturelle arrangementer
  • kurser med overnatning
  • ferieophold
  • indkøb
  • svømning.

Og du kommer ikke til at kede dig.

Hvis du ikke kender til ledsagelse eller synsbeskrivelse i forvejen, lærer vi dig det.

Vi forestiller os, at du

  • er fleksibel med arbejdstider
  • er moden, udadvendt og fysisk aktiv
  • taler tydeligt dansk
  • er god til at beskrive omgivelserne - eller villig til at lære det
  • ikke er bange for at lære noget nyt
  • har kendskab til iPad og GPS
  • har kørekort
  • har kendskab til lokalsamfundet omkring Korsør og Vemmelev
  • har lyst til at lære om andre kommunikationsformer som f.eks. haptisk, taktil og visuel kommunikation.

Du får naturligvis instruktion, undervisning og supervision i forbindelse med jobbet. 

Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en yderligere introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for det.

Mere information og ansøgning

Læs mere om kontaktpersonordningen og om døvblindhed her.

Oplæring sker dels ved borgeren selv og dels ved kurser og supervision ved CFD Rådgivnings døvblindekonsulentordning.

Kontakt døvblindekonsulent Hanne Jepsen, hjp@cfd.dk, hvis du har spørgsmål. Send gerne en mail med dit telefonnummer, så ringer vi dig op. 

Send din ansøgning hurtigst muligt til hjp@cfd.dk. Vi indkalder løbende til samtale. 

OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, såfremt du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning