CFD søger en kreativ pædagog på 37 timer til vores dagtilbud i Søborg
Vil du kombinere kreativitet med pædagogik? Har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads, hvor brugernes livskvalitet og selvbestemmelsesret er i fokus? Kan du tegnsprog eller har du lyst til at lære det? Så er du måske vores nye kollega!
Vi søger en kollega til CFD’s dagtilbud, Døves Aktivitetscenter, i Søborg med start snarest muligt eller senest 1. marts 2021. Stillingen er på 37 timer.
Om os
AC (Døves Aktivitetscenter) er et dagtilbud for 50 voksne døve med forskellige funktionsnedsættelser og psykiske udfordringer. Vores brugergruppe er bredt sammensat med et kognitivt funktionsniveau, som spænder fra 9 mdr. til normalt fungerende.
Brugerne er døve, døvblinde og hørehæmmede med det til fælles, at de alle har brug for en form for visuel kommunikation. Vi kommunikerer med mange forskellige sprogkoder i løbet af dagen, så hvis ikke du allerede kan tegnsprog, kommer du på vores interne tegnsprogskurser.
Vores væsentlige opgaver er:
- at støtte brugerne i at fungere i en hverdag, så de opnår størst mulig livskvalitet med styrket selvbestemmelsesret
- at udarbejde samarbejdsaftaler og faglige planer
- at sikre brugernes tilknytning til døves miljø og kultur
Vi tilbyder:
- et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- en spændende personalegruppe, bestående af døve og hørende kolleger
- tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, f.eks. fysioterapeuter og konsulenter
- en hverdag med spændende faglige udfordringer og mulighed for megen indflydelse
- dygtige og engagerede kollegaer med humor og glimt i øjet, altid i en respektfuld omgangstone
Vi søger en kollega, der:
- er uddannet pædagog – gerne med erfaring indenfor autismeområdet
- har gode samarbejdsevner, er empatisk og ansvarsbevidst
- er en god kommunikatør – også på skrift
- har flair for it
- er rummelig og fleksibel i forhold til den brede brugergruppe
- har humor og glimt i øjet
- naturligt tager del i omsorgsarbejdet
- er dygtig til håndarbejde og kan bruge det i det pædagogiske arbejde
- har viden om totalkommunikation
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for socialpædagoger aftalt mellem KL og SL.
Ansøgningsfristen er den 21. januar kl. 12, ansøgningen sendes til Birgitte Green. Vi indkalder til samtale telefonisk/sms - d. 22. januar. Samtalerne er planlagt til den 25. januar.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Birgitte Green, telefon 29 12 15 20, 44 39 11 68 eller mail på bga@cfd.dk.