Pædagog – V-15, Søborg

Er du uddannet pædagog, og har du lyst til at arbejde med døve unge med psykiske og fysiske handicap i vores botilbud V-15? Så send en ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

V-15 er et døgntilbud for tre unge døve med vidtgående psykiske og fysiske handicap. Fælles for dem er, at de er indenfor autismespektret, og at de til tider kan være udadreagerende.

De har behov for støtte, omsorg og personlig pleje, derudover er tegnsprog et af de bærende elementer i kommunikationen. Beboerne bor i egen lejlighed og har brug for en struktureret hverdag. I huset lægger vi vægt på, at give beboerne oplevelser og aktiviteter både på CFD og uden for CFD.

Stillingen er på 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider - dag, aften, rådighedsvagt samt arbejde hver anden weekend.

Autisme og neuropædagogik

Vi er et lille hus i en stor organisation. I huset er vi en personalegruppe på 6 pædagoger, som har forskellige kompetencer og er gode til at supplere hinanden. Vi har stor indflydelse på vores daglige arbejde og prioriterer den pædagogiske faglighed.

Vi tilbyder

  • løbende intern tegnsprogsuddannelse, hvis du ikke allerede kan tegnsprog
  • differentieret pædagogik ud fra den enkeltes behov
  • dygtige og engagerede kolleger
  • et hus med struktur, der tager udgangspunkt i autismespektret og neuropædagogik
  • faglige kompetencer.

Vi har brug for en kollega, der kan bidrage til vores faglige fællesskab. Sammen skal vi sikre, at beboerne får de allerbedste betingelser for at have en god og givende dagligdag med udgangspunkt i der, hvor de er.

Du er

  • uddannet pædagog
  • ansvarsbevidst og har en professionel tilgang til beboerne
  • empatisk, tålmodig og har en god indlevelse i beboerens dagsform
  • åben overfor hverdagens udfordringer
  • god til at arbejde og tage initiativ i selvstændige og strukturerede rammer. 

Løn og ansættelse i forhold til gældende regler, overenskomst og Ny løn.

Send din ansøgning pr. mail til daglig leder Gitte Dissing Lausten d. 23/1-2020 kl. 12.

Ønsker du nærmere information, er du velkommen til at ringe eller sende SMS til 51397068 og høre nærmere. Vi forventer at afholde samtaler i uge 5.

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.
Tilmeld dig vores nyhedsmail - Klik her for at tilmelde dig

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --