CFD Glostrup søger pædagogisk vejleder til fast fuldtidsstilling

Brænder du for høj faglighed i et socialpædagogisk miljø? Ønsker du at arbejde for en organisation, der er udviklingsorienteret og som viser forståelse og respekt for det enkelte menneskes behov, forudsætninger og ønsker i forhold til borgere, kollegaer og medarbejdere?

Hvis ja, så er dette måske noget for dig. CFD Glostrup har fra 1. maj 2021 brug for en socialpædagog 37 timer om uge.  

Hvem er vi?
CFD Glostrup har til huse på Jernbanevej i Glostrup i nærheden af restauranter, butikker, svømmehal samt Glostrup station med gode bus og S-togs forbindelser. 

Vi tilbyder en bred vifte af sociale og arbejdsrelaterede tilbud rettet mod døve, døvblinde og personer med høretab med særlige behov og forudsætninger. 

Vores kompetencer og tilbud er særligt tilrettelagt i forhold til, at vi har borgere i forskellige aldersgrupper, med psykiske udfordringer, anden etnisk baggrund end dansk og kroniske sygdomme. 

Vi samarbejder med mere end 20 kommuner fordelt i Region Hovedstaden, Sjælland og Lolland-Falster. 

Alle medarbejdere på CFD Glostrup taler dansk tegnsprog. 

Opgaver

Vores primære kerneopgave er hjemmevejledningsopgaver jf. Lov om Social Service §85. Ydelsen består af hjælp, vejledning, støtte eller omsorg, for eksempel bostøtte.

Støtten tager udgangspunkt i den enkeltes særlige behov og forudsætninger. Antallet af støttetimer bevilges efter en individuel behovsvurdering. 

Den pædagogiske støtte og vejledning skal styrke den enkeltes muligheder i forhold til bl.a. daglig funktion og relation til omgivelserne.
Støtten kan også bestå af oplæring i eller genoptræning af en række færdigheder til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale udfordringer.

Vi kan tilbyde

  • Spændende faglige udfordringer, mulighed for direkte indflydelse og plads til nyskabende initiativer
  • Engagerede kolleger med en høj faglighed indenfor bl.a. socialpædagogik og neuropædagogik
  • En uhøjtidelig, sjov og respektfuld omgangstone
  • Ekstern supervision, relevante kurser og efteruddannelse
  • IT-muligheder og værktøj til det pædagogiske arbejde
  • Mulighed for hjemmearbejdsplads  

Forventninger til dig

  • Pædagogisk baggrund og erfaring
  • Kan tegnsprog
  • Empatisk, tålmodig og med god indlevelse 
  • Udviser troværdighed og respekt  
  • Professionel tilgang til den enkelte borger og bevarer roen i krævende situationer
  • Reflekterende og løsningsorienteret overfor hverdagens udfordringer og borgeropgaver
  • Arbejder selvstændigt og tager initiativ indenfor de strukturerende rammer
  • Omstillingsparat, ansvarsbevidst og god til tværfagligt samarbejde
  • Fortrolige med it og digitale medier
  • Bekendt med dokumentationsarbejde
  • Gerne kørekort og bil

Introforløb når du starter hos os

Du får naturligvis et omfattende introforløb, så du fra starten får et godt kendskab til stedet, de forskellige tilbud og borgergrupper. 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at aftale et besøg hos os, kan du kontakte virksomhedsleder Jesper Rivera Ditlevsen, SMS: 28 70 77 85 eller mail jrd@cfd.dk 

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgning med cv og andre relevante papirer skal sendes til Jesper Rivera Ditlevsen senest 12. marts 2021. Der bliver afholdt samtaler fredag d. 19. marts 2021. Der kan forekomme to samtalerunder.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med SL og efter principperne om lokal løndannelse/Ny Løn.

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --