SOCIALPÆDAGOG – NYBORG (HAVNEGADE)

Vi søger en ny kompetent kollega til vores spændende socialpædagogiske arbejdsplads. Brænder du for høj faglighed i et socialpædagogisk miljø? Ønsker du at arbejde i veltrimmede rammer i en større organisation? Vil du være en del af en ambitiøs og sjov medarbejdergruppe? Så er det måske lige dig, vi leder efter.

Vi søger en socialpædagog pr. 1. maj 2021 og meget gerne før. Stillingen er på 37 timer, og arbejdstiden er fordelt på dagvagter, to-tre aftenvagter pr. uge og weekendarbejde ca. hver tiende weekend.  

CFD Nyborg – Havnegade hører under CFD Nyborg, som er en organisation i udvikling og forandring. Vi har ca. 30 borgere tilknyttet, som har behov for pædagogisk støtte i hjemmet. Seks bor i interne lejligheder i de fælles faciliteter, og de øvrige i egen lejlighed ude i byen. 

Flere har udfordringer i forhold til blandt andet psykiatriske diagnoser og misbrug. Støtten tager udgangspunkt i den enkeltes særlige behov og forudsætninger, og antallet af støttetimer bevilges efter en individuel vurdering. 

Vi kan tilbyde

  • spændende faglige udfordringer, mulighed for direkte indflydelse og plads til nyskabende initiativer
  • en fantastisk, unik og herlig beboergruppe
  • gode faciliteter
  • 13 engagerede kollegaer med en høj faglighed indenfor blandt andet socialpædagogik, neuropædagogik og KRAP
  • en uhøjtidelig, sjov og respektfuld omgangstone
  • en plads i en stor og landsdækkende virksomhed
  • ekstern supervision, relevante kurser og efteruddannelse.

Du får naturligvis et grundigt introforløb, så du fra starten får et godt kendskab til stedet, beboerne og fagområdet.

Tegnsprog ikke en forudsætning, men en fordel

Tegnsprog er borgernes og nogle af dine kollegers sprog. Det er derfor en fordel, hvis du kan tegnsprog i forvejen eller har erfaring med anden visuel kommunikation. Hvis du ikke allerede kan tegnsprog, skal du være indstillet på at lære det på vores interne tegnsprogsuddannelse

Opgaverne

Arbejdet tager afsæt i en anerkendende og konfliktnedtrappende tilgang. Vi søger en kollega, der blandt andet kan yde pædagogisk støtte til

  • strukturering af hverdagen, herunder gennemgang og planlægning af dagligdags gøremål, aftaler m.m. 
  • økonomi, herunder gennemgang, planlægning, strukturering og budget
  • kontakt og kommunikation til offentlige instanser
  • besøg hos læge, tandlæge, posthus, bank m.v. 
  • indkøb, oprydning og rengøring af boligen. 

Blandt de øvrige opgaver er

  • ledsagelse til socialt netværk, fritidstilbud, aktiviteter og arrangementer
  • støtte og vejledning i konflikthåndtering
  • pædagogisk støtte og vejledning til at arbejde med de opstillede mål fra bestillingen.

Vi søger en socialpædagog som

  • har en faglig tilgang til dokumentationsarbejde, målarbejde – både skriftligt og i praksis (gerne med kendskab til Bosted)
  • gerne har erfaring indenfor psykiatri, dobbelt diagnoser og misbrugsproblematikker
  • er fagligt velfunderet, kan reflektere over egen og andres praksis
  • selvstændigt kan tilrettelægge det daglige samarbejde med borgerne, herunder alenearbejde i borgernes hjem, samt varetage kontaktpædagogrollen
  • er rummelig, har gode relationskompetencer og har lyst til at bidrage med holdånd
  • er medspillende i forhold til CFD Nyborgs kultur og samarbejdet med de øvrige afdelinger
  • har respekt og forståelse for døves sprog og kultur.

Hvis du kan noget særligt med sport og/eller IT, er det et ekstra plus.

Mere information og ansøgning

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at aftale et besøg hos os, kan du kontakte afdelingsleder Anja Soto på tlf. 6067 1747 fra uge 8 – bedst i tidsrummet mellem 8 og 16 – eller på ast@cfd.dk.

Send din ansøgning med cv og andre relevante papirer senest tirsdag den 16. marts 2021 til Anja Soto på ovenstående mailadresse. 

Samtalerne finder sted torsdag den 25. marts 2021. 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med SL og efter principperne om lokal løndannelse/ Ny Løn. 

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --