VIKARER TIL DØGNTILBUD – NYBORG 

Sommerferien står for døren og derfor søger vi vikarer til CFD Nyborg – vores spændende socialpædagogiske arbejdsplads. Er du pædagogstuderende? Brænder du for høj faglighed i et socialpædagogisk miljø? Ønsker du at arbejde i veltrimmede rammer i en større organisation? Vil du være en del af en ambitiøs og sjov medarbejdergruppe?

Så er dette måske noget for dig.

Vi søger dygtige vikarer, der har mulighed for at have skiftende arbejdstider, dog fortrinsvis aftenvagter og weekendarbejde til at hjælpe os igennem sommeren. 

Vi kan tilbyde:

  • spændende faglige udfordringer
  • en fantastisk, unik og herlig beboergruppe
  • gode faciliteter og naturskønne omgivelser
  • engagerede kolleger med en høj faglighed indenfor blandt andet socialpædagogik, neuropædagogik, KRAP og mentalisering
  • en uhøjtidelig, sjov og respektfuld omgangstone.

Du får naturligvis et introforløb, så du fra starten får et godt kendskab til stedet, beboerne og fagområdet.

Beboerne

Beboerne i vores døgntilbud er døve med funktionsnedsættelser af fysisk eller kognitiv karakter, autisme, ADHD eller psykiatriske problemstillinger. Nogle af beboerne har desuden nedsat syn.

De får støtte til madlavning både i egen lejlighed og i fælleskøkkenet. Herudover får de varieret støtte i egen bolig, ud fra den enkeltes funktionsniveau.

Der kan forekomme udadreagerende adfærd. Vi gør alt, hvad vi kan, for at forebygge og minimere denne adfærd via den pædagogiske indsats og tilgang - herunder særlig low arousal-tilgang.

Hvis der forekommer en episode med udadreagerende adfærd, vil der være opfølgning på den.

Tegnsprog ikke en forudsætning

Tegnsprog er beboernes og nogle af dine kollegers primære sprog.

Det er derfor en klar fordel, hvis du kan tegnsprog eller har erfaring med visuel kommunikation. Det er dog ingen forudsætning, men hvis du ikke kan det i forvejen skal du være indstillet på at lære det. Og du forpligter dig til at sætte dig ind i viden omkring døves sprog og kultur.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lis Flensburg på 2162 7109 eller lfl@cfd.dk eller Christina Theil på 4017 5766 eller cht@cfd.dk  

Send en kort ansøgning til Lis Flensburg. Så vil du blive kontaktet for evt. samtale, besøg og rundvisning.

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.