Tilkaldevikarer TIL DØGNTILBUD (Hus 26) – Søborg

Kunne du tænke dig et spændende studiejob som tilkaldevikar i vores døgntilbud for mennesker, der er døve eller døvblinde med yderligere funktionsnedsættelser som udviklingshæmning eller CP? Så send os en kort, motiveret ansøgning hurtigt – vi har brug for dig!

Vi mangler tilkaldevikarer til vores døgntilbud på Oktobervej 26 i Søborg, hvor 10 voksne døve beboere, som alle har brug for støtte i dagligdagen, bor.

Om os:

Vi er en del af et større døgntilbud på CFD. De fleste beboere har et arbejdstilbud enten på Døves Aktivitetscenter eller Døves Vaskeri, som begge ligger på samme område som døgntilbuddet. Efter dagens faste aktiviteter deltager beboerne blandt andet i sportsaktiviteter på stedet, hygger i fællesrummet eller i deres egne lejligheder.

En af vores fastansatte pædagoger vil tage dig med rundt som føl i tre dage, så du kommer til at lære både stedet og beboerne at kende, før du får egentlige vagter.

Om dig:

  • Du skal være handlekraftig, åben og nysgerrig
  • Du skal være fleksibel i forhold til at kunne arbejde på forskellige tidspunkter i døgnet – på sigt vil det også være muligt at få nattevagter
  • Du skal være indstillet på at komme i beboernes hjem og hjælpe dem med de forskellige behov, som de har

Det er ikke et krav, at du skal kunne tegnsprog, men det er bestemt en fordel. Hvis du ikke kan tegnsprog, skal du være indstillet på at tilegne dig sproget for at sikre optimal kommunikation og kontakt med beboerne.

Kontakt

Hvis du er interesseret i at høre mere eller har konkrete spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på enten 4439 1191 (spørg efter Ulla eller Line) eller sende os en sms på 2115 0038. Ansøgning sendes til Ulla og Line på UPL@cfd.dk og LMO@cfd.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Vigtig information, når du søger job på CFD

Tilmeld dig vores nyhedsmail - Klik her for at tilmelde dig

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --