Videns - og projektmedarbejder til CFD Rådgivning   

Er du nysgerrig og selvstændig? Er du hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger? Og har du god erfaring med at arbejde med dokumentation indenfor det sociale område? Så kunne vores nyoprettede stilling som videns- og projektmedarbejder meget vel være noget for dig.

Et område i udvikling

I CFD Rådgivning arbejder vi med specialiserede rådgivningsydelser indenfor døve-, høretabs- og døvblindeområdet. Vi er inde i en rivende udvikling, hvor vi er i gang med at implementere en mere målrettet dokumentationspraksis af vores ydelser. Vi har desuden et stort ønske om at booste vores involvering i forskellige udviklingsprojekter. Til begge dele har vi brug for flere kræfter.

Som videns- og projektmedarbejder vil du bl.a. skulle understøtte det igangværende arbejde med dokumentation, varetage fundraising og projektansøgninger samt understøtte og igangsætte andre løbende udviklingsopgaver i CFD Rådgivning.

Organisering

Som videns- og projektmedarbejder bliver du en del af et større område, hvor samarbejde, engagement og fleksibilitet præger hverdagen.

CFD Rådgivning er inddelt i tre fagområder: døveområdet, døvblindeområdet og familieområdet. Derudover varetager den tværgående enhed, Videns- og Udviklingsenheden (VUE), udviklingsopgaver i hele CFD Rådgivning.

Du bliver en del af VUE og refererer direkte til chefen for Rådgivning. Dine nærmeste samarbejdspartnere vil være chef for Rådgivning, dine kolleger i VUE, de tre faglige ledere samt konsulenter og administrative medarbejdere i CFD Rådgivning. Der vil yderligere være samarbejde med andre medarbejdere i vidensfunktioner på tværs af hele CFD.

Stillingen er en nyoprettet 30 timers stilling, med placering på CFD Rådgivnings kontor i Odense. Stillingen ønskes besat pr. d. 1.marts 2019 eller hurtigst muligt derefter.

Hos os får du

  • et spændende, selvstændigt og varieret arbejde sammen med engagerede kolleger
  • mulighed for at præge egen stilling og funktion
  • fleksibel arbejdstid og et godt arbejdsmiljø
  • CFD’s tegnsprogsuddannelse samt gode muligheder for kompetenceudvikling.

Vi forestiller os, at du

  • har en relevant akademisk uddannelse gerne indenfor det samfundsvidenskabelige eller socialfaglige område
  • formår at tænke og samarbejde på tværs af forskellige fagprofessioner og har erfaring med at omsætte metoder, teorier og krav om dokumentation, så det giver mening i det praktiske arbejde ift. borgerne har gode kommunikations- og formuleringsevner
  • har kendskab til evalueringsmetoder, dokumentation og effekt på det specialiserede sociale område
  • har projekterfaring – herunder fundraising, udarbejdelse af projektansøgninger samt projektledelse af mindre projekter
  • har erfaring med udbud på det socialfaglige felt
  • trives med afvekslende arbejdsdage, med mange bolde i luften
  • er indstillet på, at der kan være rejseaktivitet og kortere perioder, hvor du fysisk skal sidde på et af CFD Rådgivnings andre kontorer.

Tegnsprog

Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller kan kommunikere på tegnsprog, men det er ingen betingelse. Det vigtigste er, at du er indstillet på at lære tegnsprog på CFD’s tegnsprogsuddannelse, og at du også vil bruge tegnsprog.

Vil du vide mere?

Chef for Rådgivning Trine Tangsgaard kan kontaktes fra d. 31. januar 2019 på tlf. 26 77 55 12 eller på tt@cfd.dk Ansøgning bilagt uddannelsespapirer og oplysninger om tidligere beskæftigelse sendes elektronisk til: sr@cfd.dk

Ansøgningsfristen er fredag d. 8. februar 2019 kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 8 på CFD Rådgivnings kontor i Odense, Rugårdsvej 48,1. 5000 Odense

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Vigtig information, når du søger job på CFD

Tilmeld dig vores nyhedsmail - Klik her for at tilmelde dig

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --