CFD Glostrup søger vikarer 

CFD Glostrup får løbende henvendelser fra kommuner på Sjælland og Lolland Falster med ønsker om at løse hjemmevejledningsopgaver jf. Lov om Social Service §85. Derfor har vi aktuelt brug for vikarer til faste borgeropgaver og akutopgaver. 

På sigt kan en fastansættelse komme på tale.  

Hjemmevejledningsopgaver

Ydelsen består af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg, for eksempel bostøtte. Støtten tager udgangspunkt i den enkeltes særlige behov og forudsætninger, og antallet af støttetimer bevilges efter en individuel behovsvurdering. 

Den pædagogiske støtte og vejledning skal styrke den enkeltes muligheder i forhold til blandt andet daglig funktion og relation til omgivelserne.
Støtten kan også bestå i oplæring i eller genoptræning af en række færdigheder til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Vi forestiller os, at du

  • har en pædagogisk baggrund og erfaring
  • kan tegnsprog
  • er empatisk, tålmodig og have god indlevelse
  • har en professionel tilgang til den enkelte borger og bevarer roen i krævende situationer
  • er reflekterende, initiativrig og åben overfor hverdagens udvikling og udfordringer
  • har kørekort
  • arbejder selvstændigt og tager initiativ indenfor de strukturerede rammer
  • er omstillingsparat, ansvarsbevidst og god til tværfagligt samarbejde
  • er fortrolig med it og digitale medier
  • er bekendt med dokumentationsarbejde

Som vikar vil du naturligvis få en kort intro og adgang til sparring undervejs. 

Hvem er vi?

CFD Glostrup tilbyder en bred vifte af sociale og arbejdsrelaterede tilbud rettet mod døve, døvblinde og personer med høretab med særlige behov og forudsætninger. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail eller sms til virksomhedsleder, Jesper Rivera Ditlevsen, 28 70 77 85. 

Send din ansøgning og CV pr. mail senest 20. oktober 2020 til virksomhedslederen. 

CFD

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller kombineret høre- og synstab samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --