To smilende kvinder kigger på hinanden og udfører tegnet glad/glæder sig.

17-08-2016  |  FVU IGANG IGEN PÅ CFD

I dag starter ni FVU-elever igen efter sommerferien. Resten af året skal de undervises i dansk i tre lektioner hver torsdag formiddag på CFD i Søborg.

FVU – Forberedende Voksenundervisning – er en statsligt finansieret uddannelse til personer over 18 år, der ønsker at blive bedre til dansk eller regning.

Forløbet for de ni deltagere på CFD handler om læsning, stavning og grammatik – på tegnsprog, naturligvis.

Underviserne er Kristin Martinsen og Jane Hjorth-Friis Rasmussen.  

Forskellige niveauer

 

Om undervisningen siger Jane Hjorth: 

"Deltagerne er på forskellige niveauer, så det bliver en blanding af fællesundervisning og perioder, hvor nogle sidder og arbejder selv, mens Kristin og jeg arbejder på tomandshånd med andre af deltagerne. Deltagerne er alle tegnsprogede, og formålet med undervisningen er bl.a., at de skal udvikle deres danske ordforråd." 

Kristin Martinsen siger: ”Vi har valgt at lade undervisningen tage udgangspunkt i nyheder, vi læser på DR’s hjemmeside med nyheder, som er gjort lettere at læse (www.dr.dk/ligetil). Vi vil tale om nyhederne og deltagerne får opgaver ud fra dem. Og så er det en sidegevinst, at vi samtidig får vi også om emner og begivenheder, som er aktuelle lige nu.”

31 til 63 år

De ni deltagere er i alderen 31 til 63 år og er alle indskrevet i et af CFD’s beskæftigelsestilbud på enten Døves Aktivitetscenter, Døve Vaskeri eller Støttecenter Hovedstaden.

Deltagerne blev testet i maj måned for at se, om de opfyldte kravene til at begynder på FVU, og derefter var der tre undervisningsgange i juni. Her arbejdede Kristin Martinsen sammen med en FVU-underviser fra Center for Høretab. 

Siden har Kristin Martinsen – som er uddannet lærer – færdiggjort første del af sin efteruddannelse til FVU-underviser, og dermed er hun og Jane Hjorth-Friis Rasmussen nu i stand til selv at stå for undervisningen.

Se de to undervisere fortælle om FVU på tegnsprog:

 

Relaterede nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsmail - Klik her for at tilmelde dig

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --