En side med  teksten Glædelig jul og godt nytår og et flettet julehjerte.

16-12-2020  |  Glædelig jul og godt nytår!

En julehilsen fra CFD's chef Kurt Faber-Carlsen - og en julesang på tegnsprog.

Kære alle

Vi har haft et godt år på CFD – selv med corona.

Udsyn, hensyn, fremsyn


Bestyrelsen har vedtaget en ny strategiplan med FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling som grundlag. Udsyn, hensyn og fremsyn kalder vi planen.

Det er en strategiplan, der anerkender borgernes ressourcer, viser vejen frem mod nye tider og samtidig anerkender CFD’s historiske udgangspunkt.

Ved indgangen til 2021 siger vi tak for mange års godt samarbejde med bestyrelsesformand Lars Abel og velkommen til CFD’s nye bestyrelsesformand Anders Folmer Buhelt. Vi ser meget frem til det kommende samarbejde.

Uundgåelige corona

På CFD har vi mødt corona med stor professionalisme. Vores tre driftsområder Rådgivning, Tolkebooking og Sociale Tilbud har leveret borgerrettede ydelser af solid kvalitet gennem hele året, ligesom alle tværgående funktioner har budt ind og løst alle opgaver professionelt.

150 år i bogform

I januar 2021 udkommer bogen om CFD’s 150-årige historie, og vi glæder os til at kunne invitere til online-bogreception.

Nyt år – nye erfaringer

2020 har om noget lært os at prioritere skarpt, fokusere på kerneopgaven, udvise tydelig og nærværende ledelse, designe kreative løsninger, holde digitale møder, skabe værdi med hjemmearbejdsdage og anerkende værdien af de mange medarbejdere, der gennem hele perioden er mødt frem og har udvist stor omhu i den direkte kontakt med borgerne.

Må 2021 blive lidt mere, som vi kender det – og rigtig gerne med corona kraftigt på retur. På CFD glæder vi os til at bruge de gode erfaringer og komme i gang med et frisk nyt år.

Med ønsket om en god jul og et godt nytår er her en lille julesang på tegnsprog til jer alle. Den er tekstet, så alle kan følge med.

Kurt Faber-Carlsen

Relateret indhold

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --