Puslespil med bogstaver, der tilsammen danner order "DØVBLINDHED"

14-03-2019  |  Invitation til møde i Fagligt netværk om erhvervet døvblindhed

CFD’s døvblindekonsulentordning inviterer til møde i Fagligt netværk om erhvervet døvblindhed den 8. maj i Odense.

Fagligt netværk om erhvervet døvblindhed er et fagligt forum for professionelle, der arbejder med mennesker med erhvervet døvblindhed/kombineret sansetab. Netværket mødes en gang årligt til et heldagsmøde. 

Målgruppen for netværket er primært synskonsulenter, hørekonsulenter og døvblindekonsulenter, men også repræsentanter fra forskningsmiljøer og andre fagpersoner, der beskæftiger sig med målgruppen, er velkomne i netværket. Netværket har eksisteret siden 1997, og mange har været med længe, men også nye kommer løbende til.

Netværket blev i sin tid oprettet på CFD (dengang Center for Døve). Fra 2011 til 2017 stod Socialstyrelsen for at arrangere møderne, og fra i år er ansvaret for netværket tilbage på CFD igen. 

Vigtigt forum

Anette Rud Jørgensen er faglig leder for døvblindekonsulenterne, og hun siger:

” Vi anser netværket for et utroligt vigtigt forum for vidensdeling og tværfagligt samarbejde. Døvblindeområdet er yderst specialiseret og komplekst. Mange fagpersoner, der arbejder på syn og høreområdet, møder i løbet af deres arbejdsliv relativt få borgere med erhvervet døvblindhed/dobbelt sansetab. Det kan således være vanskeligt at opretholde et specialiseret videns- og erfaringsniveau i forhold til målgruppen. Derfor er det vigtigt, at professionelle, som er i kontakt med målgruppen eller kan komme i kontakt med personer med dobbelt sansetab/erhvervet døvblindhed, deler viden på tværs.”

På netværksmødet er der denne gang særligt fokus blandt andet på stress, angst og isolation som en konsekvens af det dobbelte sansetab.

Netværksmødet finder sted den 8. maj fra 9.15 til 15.45 Brandts Museum, Brandts Torv 1, 5000 Odense C.

Prisen for deltagelse er 295 kr. Der vil blive serveret morgenkaffe/-te, frokost samt eftermiddagskaffe/-te.

Læs mere om netværket, programmet og tilmelding her.

Relateret indhold

Tilmeld dig vores nyhedsmail - Klik her for at tilmelde dig

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --