Nærbillede af net bundet af grøn snor

28-02-2020  |  Møde i Fagligt netværk om erhvervet døvblindhed den 27. maj

​CFD’s døvblindekonsulentordning inviterer til møde i Fagligt netværk om erhvervet døvblindhed den 27. maj i Odense. Der er nu åbent for tilmelding.

Fagligt netværk om erhvervet døvblindhed er et fagligt forum for professionelle, der arbejder med mennesker med erhvervet døvblindhed/kombineret syns- og høretab. Netværket mødes en gang årligt til et heldagsmøde.

Målgruppen for netværket er primært synskonsulenter, hørekonsulenter og døvblindekonsulenter, men også repræsentanter fra forskningsmiljøer og andre fagpersoner, der beskæftiger sig med målgruppen, er velkomne i netværket.

Fokus på ældre

Trine Skov Uldall er faglig koordinator i døvblindekonsulentordningen, og hun siger:

"Jeg glæder mig meget til dette års møde, hvor vi sætter fokus på gruppen af ældre mennesker med aldersrelateret kombineret syns og høretab. Man regner med at 5% af alle ældre over 80 år har et kombineret syns- og høretab i en så alvorlig grad, at der er tale om døvblindhed. Det er altså en målgruppe, som både syns- høre- og døvblindekonsulenter møder i deres praksis og hvor det er vigtigt, at vi på tværs af fagligheder og organisationer deler viden og har et tæt samarbejde om at tilbyde en tidlig indsats."

Hun fortsætter: "På netværksmødet skal vi bl.a. andet se på hvilke faktorer, der har betydning for et godt ældreliv generelt og hvordan alderdommen påvirker den mentale sundhed. Herunder også et kig på risikofaktorer såsom ensomhed, social isolation og digital marginalisering. Og så sætter vi fokus på de udfordringer, der kan opstå, hvis man i tillæg får et kombineret syns- og høretab og bliver funktionelt døvblind."

Netværksmødet finder sted den 27. maj 2020 fra 9.15 til 15.30 på Rugårdsvej 48, 5000 Odense.

Prisen for deltagelse er 395 kr. inklusiv moms. Der vil blive serveret morgenkaffe/-te, frokost samt eftermiddagskaffe/-te.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 11. maj.

Se programmet for mødet her (pdf)

Tilmeld dig netværksmødet her

Læs mere om Fagligt netværk om erhvervet døvblindhed (pdf)

Relateret indhold

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --