Generel rådgivning
Målgruppe
Flygtninge, som er døve eller har et betydeligt høretab, samt fagfolk, der kommer i kontakt med denne gruppe som fx medarbejdere på asylcentre, sagsbehandlere på flygtningeområdet i kommuner og Udlændingestyrelsen og undervisere på sprogskoler.
Formål
At sikre, at flygtninge, som er døve eller har et betydeligt høretab, får de samme muligheder for sagsbehandling og integration som andre flygtninge.
Kort beskrivelse
Besvarelser, rådgivning og vejledning om mulighederne for flygtninge og indvandrere, som er døve, herunder information om døve tegnsprogstolke, hjælpemidler og andre tilbud og muligheder for mennesker, som er døve eller har et betydeligt høretab, og som har en anden etnisk baggrund end dansk.
Eksempler på spørgsmål
- "Vi har to døve på asylcentret, men fra hver deres land. Det virker som om, at de ikke kan tale sammen. Er tegnsprog ikke internationalt?"
- "Vi er usikre på, om han er døv. Det er, som om han verbalt taler med sin mor og reagerer på lyde. Hvilke muligheder har han?"
Uddybende beskrivelse
Denne ydelse dækker besvarelser af henvendelser vedrørende flygtninge, som er døve eller har et betydeligt høretab, fra fagfolk, der er i kontakt disse. Det kan også være personen selv eller dennes pårørende, der henvender sig med et ønske om at få generel rådgivning og vejledning om mulighederne i Danmark for flygtninge, som er døve eller har et betydeligt høretab.
Døvekonsulentens rådgivning giver anvendelig og konkret hjælp, ligesom konsulenten fungerer som brobygger til andre relevante tilbud.
Ydelsens omfang
Denne ydelse dækker over henvendelse af mindre omfang og omhandler typisk besvarelser, der besvares på telefon, mail eller videoopkald.
Relaterede ydelser
Der kan vise sig at være behov for yderligere bistand og mere rådgivning fra døvekonsulenten. Se boksen til højre.