ung kvinde kigger ud af vindue

Generel rådgivning

Målgruppe

Personer, som er døve eller har et betydeligt høretab, som har en psykisk sårbarhed eller (mulig) sygdom, deres pårørende samt fagfolk, der er i kontakt med disse.

Formål

At give fagfolk, personer, som er døve eller har en betydelig hørenedsættelse, og deres pårørende grundlæggende viden om psykiatriområdet

Kort beskrivelse

Ydelsen omfatter besvarelse af spørgsmål om tilbud og henvisningsprocedurer indenfor psykiatriområdet, samt om mulige fremtrædelsesformer af psykiske lidelser hos personer, som er døve eller har en betydelig hørenedsættelse.

Eksempler på spørgsmål

  • ”Jeg har det ikke særlig godt psykisk. Hvor kan jeg tale med en psykolog, der kan tegnsprog og ved noget om døve?”
  • ”Kan døve godt høre stemmer?”
  • ”Hvad findes der af specialiserede tilbud til psykisk sårbare tegnsprogsbrugere i Danmark?”

Uddybende beskrivelse

I denne ydelse tager døvekonsulentens rådgivning udgangspunkt i konkrete henvendelser fra personer i målgruppen. Henvendelserne kan være på telefon, mail eller videoopkald. Henvendelserne kan være anonyme.

Henvendelserne kan typisk handle om mulighederne på det psykiatriske/psykologiske område for personer, som er døve eller har et betydeligt høretab. For eksempel om der findes tegnsprogede tilbud eller psykologer med erfaring på området, hvordan man får bevilliget tegnsprogstolk til psykologsamtaler m.m.

Døvekonsulenten fungerer her som vidensbank og fungerer som brobrygger til eksisterende og relevante tilbud.

Ydelsens omfang

Som hovedregel er denne ydelse af kortere varighed og dækker besvarelser på telefon, mail og videoopkald.

Relaterede ydelser

Der kan være et behov for yderligere bistand fra døvekonsulenten på dette område. Se menuen.

Det kan også være rådgivning i relation til sygedagpenge eller ændringer i hverdagen. Se boksen til højre.

Objektiv finansiering

Døvekonsulentordningen er objektivt finansieret - dvs. alle landets kommuner bidrager til den. Som borger eller kommune kan man derfor frit henvende sig til døvekonsulenterne uden, at det får yderligere omkostninger.

Målgrupperne for ydelserne

Personer, der er døve eller har betydelige høretab (fx med CI), samt kommuner, myndigheder, organisationer, virksomheder m.fl., som er i kontakt med borgere fra disse borgere. 

Læs mere om døvekonsulenternes målgrupper her.

Døvekonsulenterne

Døvekonsulenterne har en socialfaglig baggrund samt specialviden om det at være døv eller have et betydeligt høretab. De behersker tegnsprog og de øvrige kommunikationsmetoder, borgerne anvender. 

Læs mere om døvekonsulenternes faglighed her.

Relaterede ydelser

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --