ung kvinde kigger ud af vindue

Rådgivning til borger

Målgruppe

Personer, som er døve eller har et betydeligt høretab, og deres pårørende, som har behov for information og støtte i forbindelse med psykisk sårbarhed og sygdom.

Kort beskrivelse

Rådgivning om behandlingsmuligheder på det psykologiske og psykiatriske område. Der er to dele i denne ydelse. Det kan være rådgivning til borgeren og pårørende, så de selv handler, men det kan også være at døvekonsulenten konkret hjælper en borger til at opsøge et tilbud.

Formål

At sikre at borgeren får viden om relevante muligheder for hjælp – både regionalt og på landsplan – herunder om de specialiserede tilbud rettet mod borgere, der bruger tegnsprog, og eventuelt bliver henvist til det relevante tilbud.

Eksempler på spørgsmål

  • "Jeg har brug for hjælp, fordi jeg lider af angst og depression – kan jeg få hjælp på tegnsprog?"
  • "Min bror har psykiske problemer og får hjælp lokalt, men vi oplever ikke, at de tager hensyn til at han er døv. Hvad findes der af muligheder?"

Uddybende beskrivelse

Døvekonsulenten kan med denne ydelse hjælpe borgere og pårørende med at opsøge relevant professionel hjælp. Det kan være helt konkret med at hjælpe med at tage kontakt.

Men det kan også være at bistå borgeren ved konsultationer ved egen læge, psykolog eller psykiater for at informere om relevante specialtilbud rettet mod døve og borgere med betydelige høretab samt henvisningsprocedurerne til disse tilbud, samt om reglerne for anvendelse af tolk i forbindelse med undersøgelse og behandling.

Ydelsens omfang

Rådgivning via telefon, mail, videoopkald eller møder hos borgeren eller pårørende. Hvis støttebehovet er lille, vil der oftest være tale om rådgivning på distance. Ved moderate og store støttebehov kræver det oftest et eller flere besøg i borgerens hjem og/eller hos borgerens læge, psykolog, psykiater eller sagsbehandler.

Relaterede ydelser

Der kan også være behov for anden bistand fra døvekonsulenten. Se boksen til højre.

Objektiv finansiering

Døvekonsulentordningen er objektivt finansieret - dvs. alle landets kommuner bidrager til den. Som borger eller kommune kan man derfor frit henvende sig til døvekonsulenterne uden, at det får yderligere omkostninger.

Målgrupperne for ydelserne

Personer, der er døve eller har betydelige høretab (fx med CI), samt kommuner, myndigheder, organisationer, virksomheder m.fl., som er i kontakt med borgere fra disse borgere. 

Læs mere om døvekonsulenternes målgrupper her.

Døvekonsulenterne

Døvekonsulenterne har en socialfaglig baggrund samt specialviden om det at være døv eller have et betydeligt høretab. De behersker tegnsprog og de øvrige kommunikationsmetoder, borgerne anvender. 

Læs mere om døvekonsulenternes faglighed her.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --