Kvinde med CI samtaler med mand

Koordinator/bisidder/støtte for borger

Målgruppe

Personer, der er døve eller har et betydeligt høretab.

Formål

At støtte personer, som er døve eller har et betydeligt høretab, i at deltage aktivt og få det bedst mulige udbytte af møder med offentlige og private instanser.

Kort beskrivelse

I denne ydelse fungerer døvekonsulenten som støtte/bisidder for personer, som er døve eller har et betydeligt høretab, i møder med myndigheder og andre instanser.

Eksempler på spørgsmål

  • "Jeg er indkaldt til et møde med banken, men det er svært at forstå tegnsprogstolken, og banken bruger mange svære ord. Kan du tage med mig?"
  • "Hvad er reglerne for, at min kæreste kan få ophold i Danmark? Vil du tage med mig til møde i Retshjælpen?"

Uddybende beskrivelse

Nogle borgere, som er døve eller har et betydeligt høretab, har svært ved at navigere i mere komplekse kontekster.

Det kan have kognitive, kommunikative eller andre årsager, men det stiller dem sårbart, hvis de skal indgå i møder eller andre interaktioner med offentlige myndigheder, hvor det er væsentligt, at de til fulde forstår, hvad der sker, og hvilke muligheder de har i den forbindelse.

Selvom der er tegnsprogstolk til stede, er der også brug for ekstra støtte i form af en person, der behersker tegnsprog, som kender til mødets kontekst og til borgerens kommunikative kompetencer og kognitive muligheder. Dette medvirker til at sikre, at borgeren er godt forberedt og har forstået mødets formål og kontekst, og at eventuelle begreber er forklaret på tegnsprog osv.

Under mødet støtter døvekonsulenten borgeren og sikrer, at alle spørgsmål bliver stillet, samt at alle aspekter af mødet så vidt muligt er forstået. Efter mødet taler døvekonsulenten det igennem sammen med borgeren, så eventuelle misforståelser afhjælpes.

Ydelsens omfang

Ydelsen dækker over tre møder med borgeren:

  • Et indledende møde, hvor det kommende møde gennemgås
  • Selve mødet, hvor døvekonsulenten er støtte/bisidder
  • Et opfølgende møde, hvor det afklares, om borgeren fik det hele med, og om der er behov for yderligere hjælp.

Relateret ydelse

Har borgeren et stort og kontinuerligt behov i et omfang, der ligger ud over, hvad der kan betragtes at høre under døvekonsulentordningen, kan døvekonsulenten i samråd med borgeren ansøge kommunen om støtte i eget hjem jf. Servicelovens § 85

Objektiv finansiering

Døvekonsulentordningen er objektivt finansieret - dvs. alle landets kommuner bidrager til den. Som borger eller kommune kan man derfor frit henvende sig til døvekonsulenterne uden, at det får yderligere omkostninger.

Målgrupperne for ydelserne

Personer, der er døve eller har betydelige høretab (fx med CI), samt kommuner, myndigheder, organisationer, virksomheder m.fl., som er i kontakt med borgere fra disse borgere. 

Læs mere om døvekonsulenternes målgrupper her.

Døvekonsulenterne

Døvekonsulenterne har en socialfaglig baggrund samt specialviden om det at være døv eller have et betydeligt høretab. De behersker tegnsprog og de øvrige kommunikationsmetoder, borgerne anvender. 

Læs mere om døvekonsulenternes faglighed her.

Relaterede ydelser

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --