Gruppebillede af ni unge, der ligger, sidder og står omkring en sofa og laver fjollede grimasser og håndtegn.

stu - glostrup 

I STU Glostrup kan unge med særlige behov opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt - eventuelt til videreuddannelse og beskæftigelse.

Da STU indeholder en almen del, en specifik del og en praktikdel, er undervisningen og hverdagen tilrettelagt herefter. Hver elev har derfor stor indflydelse på egen uddannelsesplan og på, hvordan skoleskemaet ser ud.

Se STU Glostrups folder om tilbuddet.

Afklaringsforløb

Et 12-ugers afklaringsforløb danner grundlag for elevens uddannelsesplan.

En afrapportering og et statusmøde med eleven, forældre og UU-vejleder bliver efterfølgende afholdt, hvor også eventuelt behov for kommende støtteindsatser bliver afklaret.

Det faglige område

For at sikre at alle elever uanset niveau og mål får fagligt udbytte, er undervisningen individuelt og holdmæssigt tilrettelagt. 

Udover at arbejde med dansk, matematik og engelsk, vil eleverne møde fag som kost og sundhed, kommunikation, kørekort, tegnsprog, forberedelse til voksenlivet, arbejdsmarkedsfag og privatøkonomi.

Desuden tilbyder vi praktiske fag som fitness/idræt, madlavning, kreativ, projektarbejde samt træ- og jern/metalundervisning.

Praktikken er en vigtig del og forudsætning, når man går på STU Glostrup. Alle elever skal før eller siden ud i praktikker, der kan finde sted på en virksomhed, uddannelsessted eller noget helt tredje.

Det sociale område

Vi lægger vægt på, at eleverne tilegner sig sociale kompetencer og bliver bevidste om, hvordan man fungerer i en gruppe. Vi prioriterer det sociale område rigtigt højt via temaer som:

  • Fritidsliv – familie/venner/kærester
  • Konflikthåndtering – adfærd og normer
  • Brug af sociale medier 

Ved at invitere gæstelærere, besøge forskellige døveorganisationer og foreninger samt deltage i sociale aktiviteter og arrangementer, er vi med til at udvide elevernes netværk.

Det personlige område

På STU arbejder vi med selvforvaltning og botræning.

På det personlige område arbejder vi også med elevernes mål, forventninger og ønsker. Hvad skal der til? Hvordan når man målene? Det betyder blandt andet, at der vil være løbende individuelle samtaler.

Fysiske rammer

Vi er nabo til Glostrup Centeret, og Glostrup Station, der har gode bus- og togforbindelser, ligger blot 200 meter væk.

De praktiske elementer i STU’en tager udgangspunkt i de rammer, som lokalerne giver mulighed for m.h.t. indretning, køkkenfunktioner, rengøring m.m.

Lokalerne er desuden indrettet med smartboard, IT-udstyr og tidssvarende møblement. 

Visitation og pris

Forud for optagelse i STU Glostrup afholdes individuelle visitationssamtaler.

Henvendelse om visitation kan rettes til socialrådgiver Jane Hjorth Friis-Rasmussen eller stedfortræder Jesper Rivera Ditlevsen.

Dagsprisen for 2018 er

  • 814 kr. fratrukket refusion for indirekte moms
  • 853 kr. inkl. indirekte moms.

Der opkræves takst 365 dage om året.


Kontakt

CFD
STU Glostrup
Jernbanevej 10-12
2600 Glostrup
Tlf.: 4439 1310

Leder af STU
Jesper Rivera Ditlevsen
SMS: 2870 7785

E-mail: jrd@cfd.dk

EAN: 5798008696190

Ledelse

Virksomhedsleder
Hanne Steen
Tlf.: 4439 1310
E-mail: hst@cfd.dk
 
Stedfortræder
Jesper Rivera Ditlevsen
Tlf.: 2870 7785 (kun sms)
E-mail: jrd@cfd.dk
Tilmeld dig vores nyhedsmail - Klik her for at tilmelde dig

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315 (ikke tolkebestilling)
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

www.cfd.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.cfd.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.cfd.dk --