![]() |
Hop til Indhold
Se denne side på tegnsprog.
Center for Døves sociale tilbud på det pædagogiske og sundhedsfaglige område består 15 døgn- og dagtilbud, der modsvarer de meget forskellige behov som funktionshæmmede døve og døvblinde borgere har.Tilbuddene omfatter i alt omkring 230 pladser i Gladsaxe, Nærum, Glostrup og Nyborg.
Målgruppen for tilbuddene på dette område er døve og døvblinde (både døvblindfødte og døvblindblevne) med en række forskellige vanskeligheder som autisme, udviklingshæmning, ADHD, psykiatriske lidelser, multihandicap m.m.
Brugerne skal have lyst til at være på Center for DøveMålet for det pædagogiske og sundhedsfaglige område på Center for Døve er at skabe nogle sociale tilbud om støtte, bolig, samvær, aktiviteter og beskæftigelse for funktionshæmmede døve og døvblinde, som de trives i og har lyst til at deltage i.
Samtidig skal tilbuddene leve op til de handicappolitiske standarder og visioner, som vi har i det danske samfund om ligestilling. Moderne handicapvenlige boliger med god tilgængelighed støtter eksempelvis borgeren i bevægelsen fra afhængighed mod større selvstændighed.
Center for Døves sociale tilbud omfatter følgende: Kommunikation er afgørende i tilbuddeneGrundstenene til alle Center for Døves sociale tilbud er et fagligt kvalificeret personale, og kommunikation er en afgørende og grundlæggende faktor i tilbuddene. Brugerne har vidt forskellige kommunikationsbehov, men alle har udgangspunkt i tegnsprog, og derfor vægtes tegnsprogskompetence meget højt.
Alle hørende medarbejdere gennemgår Center for Døves tegnsprogsuddannelse. Medarbejderne gennemgår desuden et internt neuro-pædagogisk uddannelsesforløb, som sætter dem i stand til at forstå brugerens forudsætninger og behov og handle hensigtsmæssigt ud fra dette. Gladsaxe Kommune har visitationsrettenGladsaxe Kommune har visitationsretten til Center for Døves sociale tilbud. Center for Døves socialrådgiver yder gerne råd og vejledning i forbindelse med visitationsprocessen. |
|
![]() |
![]() |