Spring til indhold

SOCIALPÆDAGOGER TIL DØGNTILBUD – SØBORG

Bliver du motiveret af at skabe trygge og tillidsfulde rammer for mennesker, der er døve med funktionsnedsættelser? Trives du i et arbejdsliv med varierende arbejdstider? Og har du et stærkt fagligt ståsted indenfor et komplekst socialpædagogisk felt?

Så kan du kan blive en del af vores arbejdsfællesskab, for lige nu søger vi socialpædagoger til Hus 26 Oktobervej i Søborg til faste fuldtidsstillinger. Se her!

Vores arbejdsfællesskab

I Hus 26 bor 11 beboere i alderen 25 til 78 år.

Den pædagogiske støtte er meget individuel, tilpasset den enkeltes behov for pleje og omsorg og med fokus på borgerens trivsel og mulighed for udvikling. Tre af beboerne er kørestolsbrugere. I vores arbejde tager vi udgangspunkt i den neuropædagogiske forståelsesramme, zonen for nærmeste udvikling og har i 2025 igangsat implementering af LAU2.

Vi arbejder for at sikre beboernes ret til at leve et godt liv med medbestemmelse, inddragelse, demokrati, tryghed og trivsel. Vi har en hverdag, hvor vi giver plads til forskellige typer aktiviteter, såsom bagning, udendørsaktiviteter og madlavning. Desuden har vi høns, en kat og akvariefisk, som vi støtter beboerne i at passe.

Vi er glade for traditioner både nye og gamle. Og i vores arbejde har vi fokus på beboernes tilknytning til døves miljø og kultur.

Vi arbejder ud fra et 12-ugers grundrul med skiftende arbejdstider, her er fast ugentlig aften samt arbejde hver anden weekend.

Tegnsprog er vores fællessprog

Tegnsprog er beboernes modersmål og vores fællessprog. Det er derfor en klar fordel, hvis du kan tegnsprog eller har erfaring med visuel kommunikation. Det er dog ingen forudsætning.

Men hvis du ikke kan det i forvejen, skal du være indstillet på at lære det på CFD's interne tegnsprogsuddannelse.

Vi tilbyder:

  • et spændende og højt specialiseret job i selskab med 11 engagerede kollegaer (9 er uddannet socialpædagoger, en pædagogisk assistent og en omsorgsmedhjælper)
  • en arbejdsplads med vide rammer
  • en spændende personalegruppe bestående af hørende og døve kollegaer
  • tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i CFD
  • fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
  • mulighed for deltagelse i kurser, temadage og efteruddannelse
  • fastlagt supervision planlagt i et årshjul.

Vi forestiller os, at vores nye kollegaer:

  • er uddannede socialpædagoger og gerne med erfaring indenfor det specialiserede socialpædagogiske område
  • viser interesse i og bidrager til Oktobervejs faglige retning i løsningen af kerneopgaven
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret, men også værdsætte et tæt og tillidsfuldt samarbejde med kollegaer
  • har stærk mentaliseringsevne
  • er fleksible og tilpasningsdygtige.

Hvad er CFD?

CFD er en socialøkonomisk, non-profit virksomhed med mere end 400 medarbejdere fordelt på forskellige adresser i hele landet.

Vi har en række forskellige tilbud på det socialpædagogiske område – gennemgående for alle vores tilbud er, at vi vægter kvalitet, faglighed og borgernes med- og selvbestemmelse højt.

Mere information og ansøgning

Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Steffen, som er leder i Hus 26, på 2223 2037 eller på smm@cfd.dk. Han finder gerne tid til at mødes over en kop kaffe og tage en drøftelse af, hvad stillingerne indebærer.

Det er også ham, du skal sende din ansøgning til senest mandag den 19/1. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt onsdag den 21/1.

Løn– og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med SL og efter principperne om lokal løndannelse/Ny Løn.

CFD

CFD er en non-profit registreret socialøkonomisk virksomhed.

Det betyder, at alle indtægter går til at drive og udvikle vores tilbud til gavn for borgere, der er døve, døvblinde eller har et høretab, og som også kan have yderligere funktionsnedsættelser.

På den måde er vi med til at sikre hverdagen og livskvaliteten for de borgere, der benytter sig af CFD’s tilbud.

Noget for dig?

Kig ind jævnligt for at se, om vi har en stilling, som passer netop til dig! 

Alle ledige stillinger bliver også slået op på vores Facebookside.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning