Spring til indhold

KONTAKTPERSON – KØGE/BORUP

Har du overskud i kalenderen og i livet? Så er det måske dig, vi har brug for.

På vegne af Køge Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en ældre kvinde med nedsat syn og hørelse, som har brug for støtte til hverdagens aktiviteter.

Kommunikationen med hende foregår med tydelig og klar tale.

Der er tale om timelønnet arbejde ca. fire timer enten i træk eller delt op, en eller to eftermiddage/aftener om ugen.

Opgaver

Som kontaktperson fungerer du som kvindens "øjne og ører" og er hendes bindeled til omverdenen. Dine opgaver vil blandt andet være ledsagelse, beskrivelse af omgivelserne og støtte med kommunikation i forbindelse med

  • gåture og indkøb (f.eks. dagligvarer og nyt tøj)
  • besøg hos læge eller frisør
  • aktiviteter uden for hjemmet, fx arrangementer i Dansk Blindesamfund
  • caféture.

Derudover skal du

  • kommunikere om dagligdagen og aktuelle begivenheder
  • støtte ved bestillinger og indkøb på nettet.
  • støtte ved telefonopkald
  • hjælp til overblik over aftaler.

Arbejdet er ikke fysisk anstrengende.

Hvis du ikke kender til ledsagelse og synsbeskrivelse i forvejen, skal vi nok lære dig det.

Om dig

For at passe godt til stillingen forestiller vi os, at du 

  • er fleksibel med arbejdstider
  • er moden og rolig
  • taler tydeligt og klart dansk
  • er åben for at lære nyt.

Før du begynder arbejdet, skal du gennemføre et e-læringsforløb på 2,5 timer, som giver dig en introduktion til arbejdet. Dette foregår hjemme ved din egen computer, og du får løn for det. Du vil også senere blive inviteret til lønnede kursusdage, hvor du kan møde andre kontaktpersoner.

Du vil desuden få løbende oplæring og sparring af både døvblindekonsulenten og kvinden selv.

Mere information og ansøgning

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her.

Og du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.

Løn og ansættelsesforhold aftales med Køge Kommune, som er ansættende myndighed.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Heidi Eis på hge@cfd.dk eller 2912 7664 (ferie fra 27/6 til 21/7).

Send din ansøgning og CV snarest muligt til job_ktp@cfd.dk. Skriv "Kontaktperson – Køge" i mailens emnefelt.

Vi holder samtaler løbende.

OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

CFD

CFD hjælper kommunerne med at finde og uddanne kontaktpersoner, ligesom CFD løbende giver supervision til dem. Formelt er det dog den enkelte kommune, der er er arbejdsgiver.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning