Spring til indhold

Tegnsprogskonsulent – Søborg

Tværfagligt Team på CFD i Søborg søger en engageret og energisk tegnsprogskonsulent med tegnsprog som modersmål, som vil være med til at tilrettelægge og indgå i vores tegnsprogsundervisning til egne medarbejdere og eksterne kursister.

Herudover vil en af dine væsentlige opgaver være at undervise døve med anden etnisk baggrund i dansk og tegnsprog. Der vil også lejlighedsvis være undervisning i tegnsprog hos familier, hvor et eller flere af familiemedlemmerne er døve.

Der er i forvejen ansat tre tegnsprogskonsulenter, som du skal indgå i et tæt samarbejde med.

Vi ønsker at få stillingen besat 15. august eller snarest derefter.

Om dig

Vi forestiller os, at du 

  • er uddannet lærer
  • har solide faglige kundskaber i dansk tegnsprog – både i teori og praksis
  • har omfattende praktisk og teoretisk viden om døves vilkår og kultur
  • har gode danskfaglige kundskaber, gerne svarende til seminariets linjefag
  • har undervisningserfaring, gerne i forhold til forskellige målgrupper
  • arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt
  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • er fortrolig med en computer og almindelige computerprogrammer.

Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver bliver at

  • undervise i tegnsprog på CFD's uddannelse for egne medarbejdere og eksterne deltagere
  • undervise døve med anden etnisk baggrund i tegnsprog og dansk
  • varetage andre undervisningsopgaver
  • tilrettelægge og planlægge kursusforløb
  • varetage forskellige administrative opgaver
  • udvikle undervisningsmaterialer
  • yde rådgivning og vejledning.

Om dig i Tværfagligt Team i CFD

Du bliver en del af Tværfagligt Team og kommer til at indgå i et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger. Du får rig mulighed for – sammen med dine tre kolleger i undervisningsteamet – at præge rammerne for arbejdet med selvstændigt ansvar og plads til egne initiativer.

Tværfagligt Team er en del af CFD, som er en landsdækkende og alsidig non-profit organisation i stadig udvikling og med en lang historie.

Dit daglige arbejde foregår på CFD's adresse i Søborg. Lejlighedsvis kan der forekomme undervisning i vores afdeling i Nyborg, ligesom der kan være eksterne undervisningsopgaver udenfor organisationen.

Mere information og ansøgning

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men kan reguleres ned efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår vil som udgangspunkt følge den relevante faglige overenskomst for ansatte i kommunerne samt principperne i Ny Løn.

Vi ser meget gerne, at du tiltræder den 15. august 2025 eller snarest derefter.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte leder af Tværfagligt Team Lone Pallesen Suhr, lps@cfd.dk.

Send din ansøgning og anden dokumentation senest den 25. juni kl. 15.00 til lps@cfd.dk. Skriv "Tegnsprogskonsulent" i mailens emnefelt.

Vi afholder ansættelsessamtaler den 2. juli.

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

CFD

CFD er en non-profit registreret socialøkonomisk virksomhed.

Det betyder, at alle indtægter går til at drive og udvikle vores tilbud til gavn for borgere, der er døve, døvblinde eller har et høretab, og som også kan have yderligere funktionsnedsættelser.

På den måde er vi med til at sikre hverdagen og livskvaliteten for de borgere, der benytter sig af CFD’s tilbud.

Noget for dig?

Kig ind jævnligt for at se, om vi har en stilling, som passer netop til dig! 

Alle ledige stillinger bliver også slået op på vores Facebookside.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning