Spring til indhold
To personer på et værksted

Undervisning til bosteder og dagtilbud

CFD tilbyder undervisning til bosteder og dagtilbud, hvor medarbejdere har brug for tegnsprog eller tegnstøttet kommunikation i samspillet med borgerne.

Undervisningen er relevant, når en eller flere borgere er døve, har høretab eller har sproglige udfordringer, hvor visuel kommunikation kan styrke hverdagen.

Målet er at give medarbejderne et fælles kommunikationsgrundlag, så borgerne får bedre mulighed for at udtrykke ønsker, behov og følelser. Det kan styrke både tryghed, relationer, medbestemmelse og deltagelse i hverdagen.

Tæt på hverdagen

Undervisningen tager udgangspunkt i de konkrete situationer, som medarbejderne møder i hverdagen. Det kan for eksempel være kommunikation om daglige rutiner, måltider, aktiviteter, omsorg, trivsel og sociale relationer.

Vi underviser i dansk tegnsprog, tegnstøttet kommunikation og andre visuelle kommunikationsformer.

Undervisningen foregår som udgangspunkt i den enkelte enhed, så læringen kan kobles direkte til kendte rammer og konkrete situationer.

Afdækning og pris

Inden et undervisningsforløb begynder, mødes CFD med bostedet eller dagtilbuddet. Her taler vi om borgerens kommunikationsform, medarbejdernes behov og de situationer i hverdagen, hvor tegnsprog eller tegnstøttet kommunikation kan gøre en forskel.

På baggrund af samtalen vurderer CFD omfanget og typen af undervisning, der passer bedst. Det kan for eksempel være dansk tegnsprog, tegnstøttet kommunikation eller en anden visuel kommunikationsform. 

Derefter laver CFD et tilbud med en pris på undervisningen. Når tilbuddet er godkendt, kan undervisningen begynde.

Se kontaktoplysninger til højre på siden.

Kontakt

Tegnsprogskonsulenter
Anni Villadsen
Mobil: 2534 1143 (SMS)
E-mail: avi@cfd.dk

Karen Talks Olesen
Mobil: 31181703 (SMS og Facetime)
E-mail: kato@cfd.dk

Kim Kanstrup Kjeldsen
Mobil:  2061 2896 (SMS)
E-mail: kik@cfd.dk

Mette Washuus
Mobil: 9117 1550 (SMS)
E-mail: mw@cfd.dk

Tina Tronhjem Erlandsen
Mobil: 2136 0494 (SMS) 
E-mail: tte@cfd.dk

Teamleder
Lone Pallesen Suhr
Tlf.: 4439 1144
Mobil: 2447 4466
E-mail: lps@cfd.dk

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning