Spring til indhold

Kontaktperson-  Stevns

Hvis du er på udkig efter et lille, men spændende job, hvor du kan gøre en stor og betydningsfuld forskel for et andet menneske, så er dette job som kontaktperson måske noget for dig.

På vegne af Stevns kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til  ældre kvinde, bosiddende i Store Heddinge. Kvinden har et kombineret syns- og høretab og kommunikationen  med hende foregår ved direkte og klar og tydelig tale.

Stillingen er på  4 timer om ugen, hvilken ugedag kan aftales. Derudover har kvinden yderligere 100 timer årligt, som hun kan benytte efter ønske og  behov.

Kvinden har behov for ledsagelse og synsbeskrivelse (beskrivelse af omgivelserne) i de situationer, hvor hendes syn og hørelse ikke længere slår til. Det kan være:

  • Opgaver i hjemmet, såsom kalenderaftaler, læsning af post, telefonopkald og betjening af pc
  • Oplæsning af nyheder
  • Hjælp til håndarbejde
  • Udflugter
  • Aftaler i sundhedsvæsenet, f.eks. kontrol på sygehus og lægebesøg 

For at passe godt til stillingen skal du:

  • være mødestabil og positiv
  • være tålmodig og have en god situationsfornemmelse
  • være villig til at lære nyt i et tæt samspil med et andet menneske
  • tale klart og tydeligt dansk

Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb af 2,5 timers varighed, det foregår hjemme hos dig selv på egen computer og du får løn for det. Dette giver dig en introduktion til arbejdet med mennesker, der har nedsat syn og behov for ledsagelse og synsbeskrivelse

Oplæring sker ved kvinden selv og gennem instruktion og undervisning fra døvblindekonsulenterne. Som kontaktperson vil du løbende blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage, hvor du også vil møde andre kontaktpersoner.

Mere information og ansøgning:

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.

Der er tale om timelønnet deltidsarbejde. De nærmere forhold i forbindelse med ansættelsen aftales med Stevns Kommune, der er ansættende myndighed.

Har du spørgsmål kan du kontakte døvblindekonsulent Jeanette Johansen på mail eller på telefon 22 23 12 66.

Send din ansøgning og CV snarest muligt til Jeanette. Der afholdes løbende samtaler og stillingen vil blive besat hurtigst muligt. Hvis du ikke har hørt fra os inden d. 15. juni, er stillingen besat til anden side.

CFD

CFD hjælper kommunerne med at finde og uddanne kontaktpersoner, ligesom CFD løbende giver supervision til dem. Formelt er det dog den enkelte kommune, der er er arbejdsgiver.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning