Spring til indhold

KONTAKTPERSON – REBILD KOMMUNE

Er du på udkig efter et lille, men spændende job? Trives du med at gøre en stor forskel for et andet menneske, så er dette job som kontaktperson måske noget for dig.

På vegne af Rebild Kommune søger vi en kontaktperson til en mand i starten af 60'erne med kombineret syns- og høretab. Kommunikationen med ham foregår ved tydelig og direkte tale.

Stillingen er med varierende timetal fra tre-syv timer én gang ugentlig (mandag). Den nærmere arbejdstid aftales løbende. 

Derudover er der en puljetimer, som kan benyttes efter behov til for eksempel kurser.

Opgaver

Din overordnede opgave som kontaktperson er at fungere som øjne og ører for manden i situationer, hvor hans egne sanser ikke længere slår til. Det indebærer blandt andet at ledsage, beskrive omgivelserne hvor I færdes (synsbeskrive) og støtte i forbindelse med kommunikation efter behov.

Opgaverne vil foregå både i og udenfor mandens hjem og består i ledsagelse og beskrivelse af omgivelserne i forbindelse med blandt andet

  • indkøb
  •  oplæsning og sortering af post
  •  gåture og udflugter
  • kurser.

I forbindelse med kurser kan det ske, at I er afsted flere dage, og at der derfor vil være overnatning. 

Hvis du ikke kender til ledsagelse eller synsbeskrivelse i forvejen, skal vi nok lære dig det.

Inden du påbegynder arbejdet som kontaktperson, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en god introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for den.

Du vil efterfølgende få løbende undervisning og supervision ved CFD’s døvblindekonsulenter, hvor du også vil kunne møde andre kontaktpersoner. Dette er også lønnet. 

Vi forventer, at du

  • er nysgerrig
  • er fleksibel
  • har humoristisk sans
  • taler klart og tydeligt dansk
  • er god til at formidle og synsbeskrive – eller er villig til at lære det.

Det er en fordel (men ingen betingelse), at du har kørekort.

Mere information og ansøgning

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her.

Du kan også se andre kontaktpersoner fortælle om arbejdet i disse korte videoer.

Du vil blive ansat i Rebild Kommune og aflønnet med løntrin 11.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Louise Brygger Klattrup på lbk@cfd.dk eller 2944 2913.

Send ansøgning og CV snarest muligt til lbk@cfd.dk.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så der vil blive afholdt samtaler løbende.

Hvis du ikke har hørt fra os senest den 1. juni 2024, er stillingen besat til anden side.

OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

CFD

CFD hjælper kommunerne med at finde og uddanne kontaktpersoner, ligesom CFD løbende giver supervision til dem. Formelt er det dog den enkelte kommune, der er er arbejdsgiver.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning