Spring til indhold

Kontaktperson søges – gør en mærkbar forskel i et andet menneskes hverdag

Er du på udkig efter et mindre, men meningsfuldt job, hvor din indsats har stor betydning for et andet menneske? Så er denne stilling måske noget for dig.

På vegne af Skanderborg Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en 90-årig kvinde med kombineret syns- og høretab. Kvinden bor i egen bolig i Galten og kommunikerer via høj, direkte og tydelig tale.

Hun sætter pris på at komme ud af hjemmet og nyder korte gåture, hvor tempo og længde tilpasses hendes energi og dagsform. Tidligere har hun været meget kreativ og brugt mange timer på både broderi og strikning, indtil synsnedsættelsen satte begrænsninger for disse aktiviteter. Hun værdsætter fortsat hyggeligt samvær og nyder gerne et spil Yatzy i ny og næ.

Skulle du have en velopdragen/rolig hund, er den velkommen af og til efter aftale. Kvinden nyder et lille besøg af en sød og kærlig hund af og til. 

Arbejdstid

Arbejdstiden er 2-3 timer 1-2 gang om ugen. Timerne placeres helst eftermiddage og tidlige aftentimer efter nærmere aftale. Der kan dog forekomme andre tidsrum tidligere på dagen, alt efter kvindens aftaler ud af huset.

Derudover er der bevilliget 75 ekstra timer årligt til ledsagelse i forbindelse med fx lægebesøg, udflugter, sociale arrangementer og lignende.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Ledsage til f.eks. korte gåture eller indkøb
  • Aftaler ud af huset evt. petanque
  • Sociale arrangementer
  • Familiebesøg
  • Synsbeskrive i hjemmet og omgivelserne
  • Samtaletid 

Vi søger:

Vi søger en kontaktperson, der er glad, positiv og har en god portion humor. Du taler klart og tydeligt dansk og har god tålmodighed og forståelse for, at kommunikation og aktiviteter kan kræve ekstra tid. Samtidig er du en nærværende og empatisk person, som kan aflæse borgerens dagsform og tilpasse samvær, aktiviteter og tempo efter hendes aktuelle behov og energi.

Du trives med at møde borgeren dér, hvor hun er, og har forståelse for, at overskud og behov kan variere fra dag til dag. Dette gælder både på de gode dage, hvor der er energi til små oplevelser og aktiviteter, og på de dage, hvor ro, nærvær og hyggeligt samvær er det vigtigste.

Oplæring og støtte

Inden ansættelsen skal du gennemføre et e-læringsforløb på cirka 2,5 time. Forløbet giver en introduktion til arbejdet som kontaktperson for personer med kombineret syns- og høretab. Den gennemførte undervisning er lønnet.

Du vil desuden modtage oplæring gennem:

  • Samarbejdet med borgeren
  • Introduktion og undervisning fra CFD's døvblindekonsulenter
  • Løbende sparring, supervision og kursusdage
  • Deltagelse i kurser og supervision er ligeledes lønnet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker efter reglerne om kontaktpersonordning for personer med døvblindhed. Stillingen er timelønnet, og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og kommunens retningslinjer.

Horsens Kommune er ansættende myndighed. Ansættelse forudsætter tilfredsstillende straffeattest.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV senest 30. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt løbende. Skulle du ikke have hørt fra os inden d. 6/11, kan det forventes stillingen er besat til anden side.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Jeanette Bille (holder ferie i uge 41)

På mail jebi@cfd.dk

Telefon 51 33 65 01

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen på CFD's hjemmeside. 

Ved at sende din ansøgning giver du samtykke til, at dine personoplysninger behandles som led i rekrutteringsprocessen. Ansøgningsmateriale opbevares kun så længe, det er nødvendigt for rekrutteringsforløbet. Hvis vi ønsker at gemme din ansøgning med henblik på fremtidige stillinger, indhenter vi dit samtykke hertil. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

CFD

CFD hjælper kommunerne med at finde og uddanne kontaktpersoner, ligesom CFD løbende giver supervision til dem. Formelt er det dog den enkelte kommune, der er er arbejdsgiver.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning