Spring til indhold

Kontaktperson - Horsens

Er du på udkig efter et mindre, men meningsfuldt job, hvor din indsats har stor betydning for et andet menneske? Så er denne stilling måske noget for dig.

På vegne af Horsens Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en ældre herre med kombineret syns- og høretab. Manden bor med sin hustru i egen bolig i Lund, der ligger lige udenfor Horsens. Manden er svagtseende og har et betydeligt høretab. Han kommunikerer bedst ved klar, tydelig og direkte tale. Han holder især af at komme på ture ud af huset, hvor han f.eks. gerne vil opleve udstillinger, museer og lignende med vægt på landbrug, militær, fiskeri. Dertil deltager han også i en herreklub med andre seniorer. For at han kan aktivt deltagende, kræver det en kontaktperson, der kan synsbeskrive, ledsage ham samt understøtte kommunikationen, når han misser det sagte. 

I jeres samarbejde skal du være mandens øjne og ører. Du skal kommunikere med manden med almindelig tale.

Arbejdstid

Arbejdet vil foregå både i og udenfor hjemmet, og det drejer sig om 3 timer én dag om ugen. Det vil primært være i dagtimerne.

Der kan lejlighedsvist forekomme arbejde om aftenen, og der kan være behov for bistand op til 50 timer yderligere om året. Dette aftales i god tid i forvejen.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Ledsage til div. aftaler og aktiviteter 
  • Sociale aktiviteter f.eks. deltagelse i herreklub
  • Aktiviteter i hjemmet
  • Oplæsning
  • Transport
  • Synsbeskrivelse og guidning generelt

Vi forestiller os, at du:

  • er en frisk og udadvendt person med god tålmodighed
  • taler klart og flydende dansk
  • har lyst til at gøre en forskel for et andet menneske
  • er positiv og har overskud i dit eget liv
  • har kørekort (familien har egen bil)
  • oplæring og støtte

Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemføre et e-læringsforløb på ca. 2,5 time, som giver en introduktion til arbejdet som kontaktperson. Undervisningen gennemføres hjemme hos dig selv ved egen computer, og du får løn for din tid.
Oplæringen sker desuden i samspillet med borgeren selv, samt gennem instruktion og undervisning fra CFD’s døvblindekonsulenter. Som kontaktperson vil du løbende blive inviteret til kursusdage og supervision sammen med andre kontaktpersoner – dette er ligeledes lønnet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om timelønnet arbejde. De nærmere ansættelsesvilkår aftales med Hedensted Kommune, som er ansættende myndighed.

Ansøgning og kontakt

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Jeanette Bille på
jebi@cfd.dk eller telefon 5133 6501.

Send din ansøgning og CV til Jeanette senest d. 20. oktober 2026. Samtaler afholdes d. 28. oktober. Noter i emnefeltet: Ansøgning Lund

Hvis du ikke har hørt fra os senest den 30. oktober 2026, må du regne med, at stillingen er besat til anden side.

OBS: Skriv gerne i din ansøgning, om vi må opbevare dine oplysninger. I så fald kan vi kontakte dig, hvis der opstår en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning opbevares i op til to år, og du kan til enhver tid bede om at få den slettet.

CFD

CFD hjælper kommunerne med at finde og uddanne kontaktpersoner, ligesom CFD løbende giver supervision til dem. Formelt er det dog den enkelte kommune, der er er arbejdsgiver.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning