Spring til indhold

Socialpædagog - Hus 22

Vil du bruge din faglighed til at være medskabende og sikre trygge og tillidsfulde rammer for de mennesker der bor i Hus 22? Har du tilmed et solidt fagligt ståsted og ønsker at arbejde inden for et komplekst og højspecialiseret socialpædagogisk felt, så er du muligvis vores nye kollega.

Boligerne Oktobervej

Hus 22 er ét af fem huse under CFD's sociale tilbud. Boligerne på Oktobervej består af i alt 52 døgnpladser henvendt til voksne, der er døve, døvblinde eller har et betydeligt høretab og brug for særlig støtte. De mennesker, der bor i hus 22, har egne lejligheder, som er beliggende i forbindelse med hjemlige og hyggelige fællesarealer og skønne udendørs faciliteter, der taler til sanserne. Derudover rummer hus 22 også to aflastningsboliger.

I CFD har vi en stærk fællesskabsfølelse, hvor også den øverste ledelse er synlig og nærværende. Vi har respekt for hinanden som mennesker og dermed også en forståelse af, at vi hver især arbejder for det samme mål og for vores fælles værdiudsagn. Det stærke fællesskab er med til at styrke sammenhængskraften på tværs af organisationen, og du vil altid blive mødt med stor åbenhed fra alle samarbejdspartnere samt fra de mennesker, der bor i husene.

Hverdagen i Hus 22
I Hus 22 bor 14 mennesker med fuldt eller delvist høretab. Derudover har de alle forskellige funktionsnedsættelser som f.eks. cerebral parese (CP) og autisme. Behovet for støtte og pleje er meget individuelt. I Hus 22 er der 14 medarbejdere med stort engagement og et stærkt arbejdsfællesskab. Vi samarbejder med de mennesker, der bor her, om kerneopgaven. Vi afholder både teammøder og personalemøder, hvor vi lægger vægt på faglige drøftelser og udvikling.

Vi samarbejder om en fælles forståelsesramme, som skal tilgodese de mennesker, der bor her, med fokus på udviklings- og trivselsmål. Vi har ligeledes igangsat en implementering af LA2u, som hen over de næste par år skal blive en velintegreret del af vores hverdags praksis. I Hus 22 ser vi vores tværfaglige samarbejde som en styrke og en ressource, og at vi hver især kan bidrage med forskellige kompetencer. Sammen kan vi mere. 

Ud over et tværfagligt fokus i huset har vi også et vigtigt samarbejde med andre socialpædagoger og social- og sundhedsassistenter på CFD samt med fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgivere. Vi dyrker således både vores egen, hinandens og andres faglighed.

Vi afholder personalemøder og teammøder i fast kadence, derudover afholder vi årlige temadage. I Hus 22 skal vi også have igangsat fast månedlig supervision.

Arbejdsplads med to sprog 
I CFD har vi en lang historie i arbejdet med mennesker, der er døve og døvblinde, og vi har et særligt ansvar for at værne om tegnsprog. Vi er også Danmarks største arbejdsplads for døve.

Det er tegnsprog, der gør CFD unik, og derfor er det en naturlig del af vores hverdag. Du skal være klar til at lære tegnsprog, bl.a. på CFD’s interne tegnsprogsuddannelse, hvis du ikke allerede kan det.

Respekt og forståelse for døve og døvblindes kultur er centralt for arbejdet i CFD.

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende og højt specialiseret job med gode faglige udviklingsmuligheder
  • Gode arbejdsforhold med mulighed for stor frihed under ansvar
  • God normering, som giver reelle muligheder for at kunne yde en bæredygtig faglig indsats i samarbejde med de mennesker, der bor i Hus 22
  • Mulighed for uddannelse i tegnsprog
  • Faglig ledelse med en synlig daglig leder
  • Mulighed for tværfagligt samarbejde også på tværs af CFD
  • Deltagelse i CFD´s traditioner
  • Deltagelse i forskellige faglige arbejdsgrupper. 

Det forventer vi af dig, som ny kollega:

  • Du er stærk i egen faglighed og formår at sætte den i spil i hverdagen samt i faglige drøftelser
  • Du har flair for IT og har en forståelse for, at dokumentation er en del af kerneopgaven
  • Du kan identificere og arbejde med subtile forandringer hos beboerne
  • Du ser værdien i og er dygtig til at skabe pædagogiske aktiviteter ud af dagligdags rutiner, herunder også personlig pleje
  • Du er nysgerrig på andres perspektiver og trives i et socialt arbejdsfællesskab. 

Mere information og ansættelsesproces

Stillingen er på 37 timer ugentligt med en blanding af dag-, aften- og weekendarbejde samt rådighedsvagt om natten fra separat værelse

For mere information om stillingen er du velkommen til at kontakte leder Line Lindquist Olsen på telefon 4016 8643 eller på mail: llol@cfd.dk. Line finder meget gerne tid til, at I kan mødes over en kop kaffe og tage en drøftelse om, hvad stillingen indebærer.

Send din motiverede ansøgning sammen med dit CV, dokumentation for uddannelse og øvrige relevante dokumenter til Line Lindquist Olsen på mail: llol@cfd.dk senest den 5/6-26. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 25.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for socialpædagoger aftalt mellem CFD og SL.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!

CFD

CFD er en non-profit registreret socialøkonomisk virksomhed.

Det betyder, at alle indtægter går til at drive og udvikle vores tilbud til gavn for borgere, der er døve, døvblinde eller har et høretab, og som også kan have yderligere funktionsnedsættelser.

På den måde er vi med til at sikre hverdagen og livskvaliteten for de borgere, der benytter sig af CFD’s tilbud.

Noget for dig?

Kig ind jævnligt for at se, om vi har en stilling, som passer netop til dig! 

Alle ledige stillinger bliver også slået op på vores Facebookside.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning