Socialpædagog - Unohuset
Bliver du motiveret af at skabe trygge og tillidsfulde rammer, hvor vi har fokus på borgernes trivsel og mulighed for udvikling? Har du et stærkt fagligt ståsted og kan sætte retning indenfor et komplekst socialpædagogisk felt? Så kan du nu blive en del af Unohuset.
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt med start den 15. august.
Unohuset
Som socialpædagog i Unohuset bliver du en del af et døgntilbud, som er bolig for ti voksne mennesker med autisme, CHARGE syndrom og høretab. Deres behov for socialpædagogisk støtte er meget individuelt, men der er hovedsageligt tale om støtte til dagligdagens rytme og struktur, forskellige gøremål og ledsagelse til aktiviteter.
Tegnsprog er fællessproget i CFD, og hvis du ikke allerede kan det, lærer du det på vores interne tegnsprogsuddannelse.
Vi arbejder ud fra et 12-ugers rul med skiftende arbejdstider, samt hver anden weekend.
Vores arbejdsområde:
- at støtte borgerne i en hverdag, så de opnår mest mulig indre balance og trivsel.
- at være bevidst og opmærksom omkring borgernes selvbestemmelsesret i hverdagen i alle livets aspekter.
- at sikre borgernes tilknytning til døves miljø og kultur.
- at udarbejde samarbejdsaftaler med den enkelte borger og udarbejde faglige planer samt mål i de pædagogiske teams.
Ønsker til dig som kommende socialpædagog i Unohuset
- Du er udannet socialpædagog og har erfaring inden for det specialiserede socialpædagogiske område.
- Du har visioner, faglighed og en anerkendende og refleksiv tilgang i arbejdet med borgerne, dine samarbejdspartnere og egen praksis.
- Respekt og forståelse for døve og døvblindes kultur og sprog er centralt for arbejdet i CFD.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Du bliver en del af en pædagogisk uddannet personalegruppe med stort engagement og høj faglighed.
- Et spændende job med indflydelse på strukturen og arbejdsopgaverne i hverdagen.
- Engagerede kollegaer i et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Deltagelse på intern tegnsprogsuddannelse.
- Du bliver en del af en ambitiøs organisation kendetegnet af høj faglighed med hver enkelt borger i fokus.
Unohuset er i gang med at implementere LA2u, det skal du være med til.
CFD er kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø, hvor dialog mellem medarbejdere og ledelseslag er naturlig, og hvor vi finder de bedste løsninger i fællesskab. CFD er en aktiv og højtspecialiseret, tosproget selvejende nonprofit organisation, hvor vi udvikler i fællesskab og tror på, at de bedste løsninger udvikles så tæt på borgerne som muligt.
Det praktiske
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Kontakt og proces
Ønsker du, at besøge Unohuset og høre mere om opgaverne som socialpædagog, kan du kontakte daglig leder Michael Thaulow på mail eller mobil 5139 7076.
Ansøgning og CV sendes til daglig leder Michael Thaulow senest den 4. juni kl. 12.00. Der afholdes samtaler den 13.6.25.
Ansættelsesudvalget består af daglig leder, 3 medarbejdere og TR.