SUNDHEDSFAGLIGE MEDARBEJDERE TIL HØJSPECIALISERET BOTILBUD – HUS 33, SØBORG
Her er stillingen for dig, som vil arbejde tæt på mennesker med komplekse behov, og hvor din sundhedsfaglige viden gør en reel forskel i hverdagen.
I Hus 33 på Boligerne Oktobervej søger vi to sundhedsfaglige kolleger, der motiveres af at arbejde med pleje, sundhedsfaglig opfølgning og trivsel i et højspecialiseret og tværfagligt miljø. Der er tale om to fuldtidsstillinger med tiltrædelse 1. juli 2026.
Høj faglighed og tætte relationer
Hus 33 er en del af Boligerne Oktobervej på CFD i Søborg. Der er fem huse med i alt 52 døgnpladser til voksne, der er døve, har døvblindhed eller har et betydeligt høretab og behov for særlig støtte.
I Hus 33 samarbejder vi med mennesker med multiple funktionsnedsættelser – både fysiske og psykiske – med omfattende støtte- og plejebehov. Det kan være pga. diagnoser som cerebral parese (CP), cortical visual impairment (CVI) og autisme. Samtidig har flere komplekse somatiske problemstillinger, som kræver løbende sundhedsfaglig opmærksomhed og opfølgning.
De fleste af de mennesker, der bor her, er døve. Det stiller krav til din faglighed, dine observationsevner og din evne til at omsætte sundhedsfaglig viden til praksis i en hverdag, hvor kommunikation, relation og struktur er afgørende.
Du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe på 20 kolleger, hvor sundhedsfaglige og socialfaglige kompetencer går hånd i hånd. Vores praksis er funderet i neuropædagogik og en helhedsorienteret tilgang, hvor pleje, sundhed og pædagogik integreres i alle dele af hverdagen. Vi har nyligt igangsat implementering af LA2u.
To sprog og kulturer
CFD har en lang historie i arbejdet med mennesker, der er døve eller har døvblindhed. Tegnsprog er en naturlig del af hverdagen og det, der gør CFD unik.
Du skal derfor være motiveret for at lære tegnsprog – bl.a. på vores interne tegnsprogsuddannelse – hvis du ikke allerede har erfaring med det. Respekt og forståelse for kulturen blandt mennesker, som er døve eller har døvblindhed er en grundlæggende del af arbejdet.
Dine opgaver
Som sundhedsfaglig medarbejder får du en central rolle i Hus 33. Du arbejder både relationsorienteret og med specifikke sundhedsfaglige opgaver i tæt samarbejde med dine pædagogiske kolleger.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- udføre sundhedsfaglige opgaver på baggrund af lægeordinationer og delegerede indsatser
- arbejde med medicinhåndtering i henhold til gældende retningslinjer
- observere og reagere på ændringer i beboernes somatiske og psykiske tilstand
- videregive relevante observationer til relevante samarbejdspartnere
- bidrage til forebyggelse af komplikationer gennem systematisk pleje
- systematisk dokumentere faglige observationer og indsatser som en integreret del af kerneopgaven
- samarbejde med læger, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere.
Vi søger dig, der
- er social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller har anden relevant sundhedsfaglig baggrund
- har erfaring med eller interesse for komplekse borgerforløb og somatik
- arbejder inden for gældende rammer for delegation og kender dit kompetenceområde
- arbejder systematisk med observation, vurdering og opfølgning
- ser dokumentation som en central del af det sundhedsfaglige arbejde
- trives i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt med din faglighed
- er motiveret for at lære tegnsprog og arbejde i en tosproget kultur.
Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af et højspecialiseret miljø, hvor din faglighed er nødvendig og bliver brugt aktivt.
Vi tilbyder:
- nærværende ledelse og tæt faglig sparring
- et arbejdsområde med tydeligt sundhedsfagligt ansvar
- mulighed for at arbejde med komplekse borgerforløb i praksis
- løbende supervision og sparring
- et stærkt kollegialt fællesskab
- god normering, som giver reelle muligheder for at yde en bæredygtig faglig indsats
- mulighed for uddannelse i tegnsprog samt relevant efteruddannelse.Mere information
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte leder Karina Myatt på telefon 2115 0035 hverdage mellem kl. 12 og 15. I kan også aftale et uformelt møde over en kop kaffe, hvor Karina kan fortælle mere om stillingen.
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 17. maj 2026 til Karina på mail: kamy@cfd.dk. Vi afholder samtaler i uge 21.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem CFD og FOA.
Vi glæder os til at høre fra dig.