Spring til indhold

KONTAKTPERSON – 4700 NÆSTVED

Har du overskud i livet og ønsker at være noget for nogen? Så er det LIGE dig vi mangler! På vegne af Næstved Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en aktiv ældre herre med døvblindhed. 

Herren er social blind, taler tydeligt og hører med sine høreapparater. Det er vigtigt, at du kan tale tydeligt. 

Der er tale om timelønnet arbejde ca. 300 timer årligt. 

Opgaverne

Som kontaktperson er du et bindeled mellem herren med døvblindhed og omgivelserne, hvor du fungerer som hans ”øjne” og ”ører”. 

Opgaverne omfatter: 

  • Ledsagelse til tandlæge, høreklinik og gåture/vandreture m.v.
  • Assistance ved brug af hjælpemidler fx mobil 
  • Ledsagelse ved koncerter, foredrag 
  • Ledsagelse ved weekendophold og udlandsrejser
  • Ledsagelse og synsbeskrivelse ifm. deltagelse i DøvblindeDanmarks aktiviteter.

Arbejdet er ikke fysisk anstrengende. 

Om dig

  • Du kan være fleksibel med arbejdstider
  • Du er moden, rolig, venlig og imødekommende. Gerne 60-75 år
  • Du er åben for at lære noget nyt og er pålidelig og stabil.
  • Du er frisk på at have fokus på detaljerne og synsbeskrive

Du vil få løbende oplæring og sparring af både døvblindekonsulenten og borger om bl.a. ledsagelse og andet.

Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en yderligere introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for den. Som kontaktperson vil du ligeledes blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage, hvor du også møder andre kontaktpersoner.

Mere information og ansøgning

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her.

Løn og ansættelsesforhold aftales med Næstved Kommune, som er ansættende myndighed. 

Du kan også se dette indslag fra Tidens Tegn om at arbejde som kontaktperson.

Hvis du har nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Heidi Eis på 

  • Mail: hge@cfd.dk
  • SMS/FaceTime/WhatsApp: 29 12 76 64

Send din ansøgning til  snarest muligt. Vi holder samtaler løbende.

 

CFD

CFD hjælper kommunerne med at finde og uddanne kontaktpersoner, ligesom CFD løbende giver supervision til dem. Formelt er det dog den enkelte kommune, der er er arbejdsgiver.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning