Spring til indhold

Tegnsproget kontaktperson - Kolding

På vegne af Kolding Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en frisk og engageret tegnsproget herre, som bor i Kolding. Manden er helt døv og har begrænset syn og synsfelt, der kommunikeres på tegnsprog. Arbejdet foregår både i og udenfor mandens hjem. 

Der er tale om timelønnet arbejde 4 timer ugentligt. Arbejdstiderne kan variere, og du aftaler selv med manden løbende. Det er et arbejde, som passer godt som ekstra arbejde til dig som er på fleksjob, efterløn, pension eller er studerende. 

Opgaverne er at

  • ledsage manden under færden i omgivelserne 
  • ledsage under offentlig transport og handicapkørsel 
  • ledsage til div. sociale aktiviteter f.eks. fødselsdage og kulturelle begivenheder
  • synsbeskrive indkommen post, samt hjælp med kommunikation med offentlige og private instanser 
  • synsbeskrive digitale løsninger herunder MitID, e-Boks og borger.dk
  • formidle kontakt og agere bindeled mellem manden og andre personer
  • beskrive hvad du ser rundt i omgivelserne.

Vi forventer, at du

  • kan tegnsprog (underordnet om du er døv eller hørende)
  • er fleksibel med arbejdstider og kan varetage 4 timer ugentlig
  • er moden, rar og rolig

Du vil få en grundig oplæring til arbejdet og løbende sparring sammen med et par døvblindekonsulenter. Du vil også få en god oplæring af manden selv.

Mere information og ansøgning

Løn i henhold til gældende overenskomst hos Kolding kommune.

Læs mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen og se et indslag fra Døvefilm om arbejdet som kontaktpersonarbejde.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Jeanette Bille. (Jeanette taler tegnsprog - se hendes kontaktdetaljer nedenfor.)

Send din ansøgning og dit CV til Jeanette på jebi@cfd.dk – du er velkommen til at lave den på video 

Kontakt

Døvblindekonsulent Jeanette Bille (fraværende på grund af ferie 29, 30 og 32)
Mail: jebi@cfd.dk 
SMS / FaceTime / WhatsApp:  5133 6501

Ansøgningsfrist: 15. august 2026 - samtaler afholdes løbende. 

CFD

CFD hjælper kommunerne med at finde og uddanne kontaktpersoner, ligesom CFD løbende giver supervision til dem. Formelt er det dog den enkelte kommune, der er er arbejdsgiver.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning