Spring til indhold
Foto af tilhørere til konference

20-11-2023  |  Landskonference om døvblindhed – sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Den 13. og 14. maj næste år afholdes den årlige landskonference om døvblindhed, som CFD er medarrangør af.

Denne gang bliver temaet "Døvblindhed i relation til magt og etik", og konferencen vil komme omkring mange af de forskellige perspektiver på dette, der er i spil, når døvblindheden bliver en del af livet og relationerne. 

Målgruppen er primært fagfolk der arbejder indenfor døvblindefeltet – med børn, unge og voksne – men personer, der selv lever med døvblindhed samt deres venner og pårørende, er selvfølgelig også velkomne. 

Konferencen finder sted på Aalborg Kongres og Kulturcenter den 13. og 14. maj, og det bliver muligt at tilmelde sig enten en enkelt dag eller begge dage. Tilmeldingen åbner den 1. marts 2024.

Konferencen tager afsæt i praksis, og det er arrangørernes håb, at mange vil byde ind med en workshop om et emne relateret til døvblindhed – stort eller småt.

Workshoppen skal som sådan ikke handle om magt eller etik, men du må meget forholde dig reflekterende til begreberne og sætte dem i spil i forhold til indholdet af din workshop.

Forslag til workshops skal være sendt ind senest den 1. februar 2024.

Download workshopinvitation her 

Download workshopskabelon her

Ledelse

Portræt af Kurt Faber-Carlsen
Direktør for Fonden CFD
Kurt Faber-Carlsen
Tlf.: 4439 1143
Mobil: 4022 7439
E-mail: kfc@cfd.dk

Organisation

Download pdf af organisationsdiagrammer over

Hele CFD

CFD Sociale Tilbud

CFD Rådgivning

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning