Spring til indhold

Kontaktperson søges – Beder

Er du på udkig efter et mindre, men meningsfuldt job, hvor din indsats har stor betydning for et andet menneske? Så er denne stilling måske noget for dig.

På vegne af Århus Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en 100-årig kvinde med kombineret syns- og høretab. Kvinden bor i egen bolig i Beder og kommunikerer ved direkte og tydelig tale. 

Kvinden er en kvik ældre dame, som besidder god humor og en masse beretninger fra et langt og spændende liv. 

Arbejdstid

Arbejdstiden er 5 timer fordelt på 2 gang hver uge. Timerne kan placeres enten formiddag eller eftermiddag efter nærmere aftale. Derudover er der bevilliget 100 ekstra timer årligt til ledsagelse i forbindelse med fx lægebesøg, udflugter, arrangementer og lignende.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • ledsage til diverse aftaler ud af huset herunder også kiropraktor, læge, øjenlæge, frisør osv.
  • hjælpe med at læse og håndtere indkommen post
  • synsbeskrivelser i hjemmet og omgivelserne hvor I færdes
  • synsbeskrive ved små aktiviteter i hjemme
  • at afdække om der findes aktiviteter, som kviden ønsker at deltage i. 

Oplæring og støtte

Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemføre et e-læringsforløb på ca. 2,5 time, som giver en introduktion til arbejdet som kontaktperson. Undervisningen gennemføres hjemme hos dig selv ved egen computer, og du får løn for din tid.

Oplæringen sker desuden hos borgeren selv samt gennem instruktion og undervisning fra CFD’s døvblindekonsulenter. Som kontaktperson vil du løbende blive inviteret til kursusdage og supervision sammen med andre kontaktpersoner – dette er ligeledes lønnet.

Vi forestiller os, at du:

  • er robust og hviler godt i dig selv
  • er positiv og har overskud i dit eget liv
  • har lyst til at lære nyt i tæt samspil med et andet menneske
  • taler klart og tydeligt dansk
  • har god tålmodighed
  • kan skabe ro og tryghed

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om timelønnet arbejde. Timelønnen udgør 156,19 kr. pr. time, hertil kommer tillæg og feriepenge. De nærmere ansættelsesvilkår aftales med Århus Kommune, som er ansættende myndighed.

Ansøgning og kontakt
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen på CFD’s hjemmeside.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Jeanette Bille på mail jebi@cfd.dk eller på telefon 5133 6501.

Send din ansøgning og CV snarest muligt til Jeanette (jebi@cfd.dk). Samtaler afholdes løbende, og stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Hvis du ikke har hørt fra os senest den 15. juni 2026, må du regne med, at stillingen er besat til anden side.

OBS: Skriv gerne i din ansøgning, om vi må opbevare dine oplysninger. I så fald kan vi kontakte dig, hvis der opstår en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning opbevares i op til to år, og du kan til enhver tid bede om at få den slettet.

CFD

CFD hjælper kommunerne med at finde og uddanne kontaktpersoner, ligesom CFD løbende giver supervision til dem. Formelt er det dog den enkelte kommune, der er er arbejdsgiver.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning