Spring til indhold
Indgangspartiet til Dagtilbud Søborg

01-05-2018  |  Beskæftigelsesmesse på Dagtilbud Søborg

Den 4. maj inviterer Dagtilbud Søborg til beskæftigelsesmesse i de nyrenoverede lokaler.

Den 1. januar 2017 startede en ny epoke på CFD.

Her blev dagområderne i Søborg slået sammen til Dagtilbud Søborg, og samtidig begyndte en omfattende renovering af de fysiske rammer.

Denne ændring omkring de organisatoriske og fysiske rammer har givet mulighed både for at videreudvikle de nuværende tilbud indenfor aktivitet, beskæftigelse og service og for at udvikle helt nye tilbud. 

Blandt de senest tilkomne aktivitetstilbud er sportshuset, SMILA (Sundhed, Motion, Idræt, Læring og Aktivitet), træværkstedet, IT-skrot og bageskolen. 

Beskæftigelsesmessen

Den 4. maj har Dagtilbud Søborg derfor inviteret til beskæftigelsesmesse for at præsentere de nyrenoverede lokaler og den brede vifte af tilbud, som de nu har. 

Beskæftigelsesmessen henvender sig til brugere, familier, pårørende, samarbejdspartnere både internt og eksternt, samt alle Dagtilbud Søborgs gode venner.

Men det er også håbet, at arrangementet kan være en appetitvækker for andre interessenter. Alle er velkomne, og tilmelding kræves ikke.

Dagtilbud Søborg håber, at rigtig mange har lyst til at komme forbi for at se de nye tilbud og rammer. De glæder sig til at vise de forskellige flotte værksteder frem.

Se mere om beskæftigelsesmessen her (pdf).

Relateret indhold

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning